Aktier

Ny uro og nye kursfald

De amerikanske aktier forlænger mandag de store kursfald, som markederne afsluttede sidste uge med. I fokus er fortsat handelskrigen mellem Kina og USA, da man igen fra USA's side har slået fast, at der er en hård deadline i forhandlingerne mellem de to lande. Samtidig er der mandag ny brexit-uro.

Det brede S&P 500-indeks falder kl. 12:05, amerikansk østkysttid, med 1,4 pct., mens Dow Jones-indekset, der har 30 aktier i sig, mister 1,7 pct. Teknologitunge Nasdaq går samtidig tilbage med 0,8 pct.

- Indtil videre forventer vi, at bølgegangen i markederne vil fortsætte, indtil der kommer et materielt fremskridt i handelsstriden med Kina, skriver John Stoltzfus, investeringschef i Oppenheimer& Co., i en kommentar, ifølge Bloomberg News.

Mandag slog USA's handelsrepræsentant Robert Lighthizer fast, at hans mandat i forhandlingerne om handelen med Kina er at sikre en reel og målbar aftale, og at der er en "hård deadline", når de 90 dages våbenhvile mellem landene udløber.

Samtidig reagerer Kina kraftigt imod Canadas anholdelse af finansdirektøren i Huawei, Meng Wanzhou, med henblik på udlevering til USA, som mistænker Hueawai og Meng for at have omgået amerikanske sanktioner mod Iran. I weekenden blev USA's ambassadør i Kina på den baggrund kaldt til møde hos Kinas regering.

Den negative stemning i USA får også ekstra kraft fra nyheden om, at den britiske premierminister, Theresa May, har udskudt brexit-afsteminingen i landets parlament, hvilket igen skaber usikkerhed omkring, hvordan nationen vil forlade EU.

Blandt sektorerne er der mandag fald over hele linjen. Opmuntringen i markedet er, at it-aktierne, som udgør 20 pct. af markedsværdien i S&P 500, falder næstmindst med 0,7pct. I bunden finder man i stedet energisektoren med et minus på 3,4 pct., efter endnu et olieprisfald, mens finansaktierne fortsætter deres deroute og går tilbage med 2,9 pct.

Blandt de store aktier falder Apple med 2,2 pct., Amazon mister 1,5 pct. og Mircrosoft går tilbage med 0,3 pct.

Apple er ramt af, at Qualcomm har fået rettens ord for, at visse typer af iPhones, syv modeller i alt, ikke må sælges i Kina. Den kinesiske domstol har vurderet, at Apple krænker to af Qualcomms patenter. De tre nyeste modeller af iPhones er ikke omfattet. Qualcomms aktie stiger med 3,2 pct., og er den mest stigende aktie i S&P 500 mandag.

Apple oplever samtidig igen mandag at få sænket kursmålet på sin aktie. Denne gang er det Citigroup, som gør, hvad så mange andre har gjort på det seneste. I fredags sænkede Morgan Stanley også sit mål for aktien.

Bankaktierne får høvl efter sidste uges rentefald. JPMorgan Chase mister 3,0 pct., Wells Fargo falder med 3,3 pct., Citigroup går tilbage med 3,2 pct., og Bank of America bakker med 3,8 pct.

For energiselskabernes vedkommende er der et fald på 3,3 pct. til Exxon Mobil, mens Chevron mister 2,6 pct. To af de største tabere i S&P 500 er mandag også olieselskaber, da Apache Corp. falder med 7,1 pct., mens Marathon Oil falder med 5,5 pct.

Lidt opmuntring er der dog fra Fang-lejren, da Facebook stiger med 1,5 pct., mens Netflix og Google dog falder med 0,3 og 0,5 pct.

I bunden finder man denne mandag også pakkeudbringningsselskabet Fedex. Chefen for Express-forretningen blev i sidste uge skiftet ud, og analytikerne frygter nu, at selskabet vil reducere eller forsinke sine finansielle mål. Bank of America/Merrill Lynch har, også med baggrund i den opbremsende globale vækst, derfor skåret 28 pct. af sit kursmål for aktien i Fedex, skriver Bloomberg News. Fedex-aktien falder med 4,8 pct.

Tesla-chef Elon Musk har igen været i brechen for sit selskab og sig selv. Den kontroversielle stifter og topchef har givet et interview i tv-programmet "60 Minutes" og gået i rette med selskabets kritikere. Tesla-aktien startede i plus, men falder 0,2 pct., hvilket dog er relativt lidt i mandagens negative marked.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.