Aktier

USA-aktier sluttede ved start efter zigzag-handel

De amerikanske aktier indledte tirsdagen med kursstigninger, efter positivt nyt fra handelsfronten, men nye bekymringer tog entusiasmen ud af markedet, som derfor gik i rødt, inden det igen gik opad for at slutte nærmest uændret.

Artiklens øverste billede
Foto: AP/Richard Drew

Det brede S&P 500-indekset lukkede med et marginalt minus, efter indledningsvist at have været oppe med 1,4 pct. for senere at have ramt et minus på 0,6 pct. Dow Jones-indekset faldt med 0,2 pct, mens teknologitunge Nasdaq gik samtidig frem med 0,2 pct.

Tirsdagen startede med flere positive nyheder fra handelsfronten. Kina skal ifølge Bloomberg News være på vej med en sænkning af tolden på biler og bildele fra USA fra 40 til 15 pct. Oveni det tweetede USA's præsident Donald Trump tirsdag, at man har meget produktive samtaler med Kina i handelsspørgsmålet.

Men samme Trump truede senere med at "lukke regeringen ned" i USA, altså ikke at acceptere et budget, hvis ikke der er penge til at bygge en mur ved grænsen til Mexico. Den melding gav atter investorerne en undskyldning for at sælge ud.

- I Europa havde vi det godt, da nogle positive historier trak op fra morgenstunden, og så fortalte Trump jo, at det gik fantastisk godt med samtalerne med Kina. Så ødelagde han det dog igen med meldingen om grænsemuren og budgetforhandlingerne i USA, siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

- De normale investorer har forladt markedet. De gider simpelthen ikke være med lige nu. Man kan se, at aktierne er billige, men hvis dette fortsætter, kan det komme til at ramme økonomien. Så hvorfor tage chancen og købe op? Der bliver derfor solgt på alle stigninger, mens eksempelvis selskaberne selv køber op på kursfaldene.

Lars Skovgaard Andersen peger også på, at investorerne ser et mindre attraktivt marked i USA næste år, og derfor flyttes pengene til de nye markeder.

Blandt sektorerne var der plusser til 8 af 11 i S&P 500-indekset.

I toppen fandt man dagligvarer med et plus på 0,9 pct., mens sundhed og den defensive forsyningssektor steg med 0,3 pct.

It-aktierne, som udgør 20 pct. af markedsværdien i S&P 500, sluttede også i plus med 0,1 pct., mens man i bunden fandt finans-, industri- og råvareaktierne, da de faldt med henholdsvis 1,0 pct., 0,6 pct. og 0,4 pct.

Finansaktierne er fortsat presset af de faldende renter. Den tiårige rente er faldet fra 3,23 pct. i eftersommeren til nu omkring 2,88 pct. Lavere renter presser bankernes indtjening på rentemarginalen, forskellen på ind- og udlånsrenterne.

Blandt bankerne faldt Wells Fargo med 2,1 pct., mens Goldman Sachs mistede 1,1 pct. JPMorgan Chase faldt med 1,0 pct. og Citigroup tabte 1,5 pct.

Blandt industrinavnene var der tilbagegang til Boeing på 1,3 pct., og Lockheed Martin på 2,1 pct., mens General Electric mistede 2,5 pct.

Der var derimod lidt mere rift om de amerikanske bilaktier, hvor navne som Ford, General Motors og Tesla steg med 0,2 pct., 0,8 pct. og 0,4 pct. Aptiv, der producerer bilreservedele, kom ud på toppen med et plus på 2,2 pct.

Blandt de store aktienavn var der tirsdag en fremgang til Microsoft med et plus på 0,9 pct., mens Amazon steg 0,1 pct. Apple mistede dog 0,6 pct.

Facebook steg samtidig 0,2 pct., mens Netflix gik tilbage med 1,6 pct. Googles moderselskab, Alphabet, gik dog fremad med 1,2 pct.

I toppen fløj Twitter med et plus på 3,1 pct. Aktien var den næstmest stigende i S&P 500 tirsdag.

Endnu mere fart var der imidlertid på aktien i skokæden DSW, som forud for åbningen opjusterede forventningerne til hele året. Det skete i et regnskab for tredje kvartal, hvor omsætningen voksede 17,2 pct., og det sammenlignelige salg viste en vækst på 7,3 pct.

For hele året venter DSW nu en salgsvækst på 12 til 14 pct. mod en tidligere forventning om en fremgang på 6 til 9 pct. Aktien steg 8,1 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.