Aktier

Aktier/middag: Simcorp og Pandora i spidsen på stille dag

Der er ikke meget spræl i det danske aktiemarked torsdag, hvor Simcorp topper uden selskabsspecifikt nyt, og Pandora indhenter en spids af onsdagens fald på 11,5 pct.

Overordnet følger det danske marked de øvrige europæiske markeder og ligger lidt lavere. C25-indekset sætter sig torsdag middag 0,2 pct. til 1038,98.

- Selskabsnyhederne står ikke i kø torsdag, og underliggende er der stadig usikkerhed, forklarer afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen Sydbank til Ritzau Finans.

Han venter ikke at markedet på denne side af jul umiddelbart vil vise andre takter.

- Bøgerne er lukkede hos de fleste investorer, og hvis der ikke kommer nyheder fra handelskrigsfronten, ser jeg umiddelbart ikke sandsynlighed for et ændret billede frem mod nytår, lyder det.

Simcorp topper indekset med en stigning på 4,3 pct. til 471,40 kr.

Siden softwareselskabet sidste torsdag indgik en otteårig licensaftale med et asiatisk investeringsselskab, der nu kan benytte Simcorps kerneprodukt, Simcorp Dimension, er aktien steget mere end 50 kr.

Desuden fik aktien en varm anbefaling fra Danske Bank mandag. Anbefalingen er blevet løftet til "køb" fra "hold". Kursmålet lyder på 550 kr.

Pandora fik læsterlige kursklø onsdag, da aktien faldt 11,5 pct., og torsdag er det tid til et lille rebound. Aktien stiger 3 pct. til 304,90 kr.

Carnegie vurderede onsdag, at Pandora får et svært 2019 og har et svagt salgsvolumen. På den baggrund sænkede Carnegie sit kursmål for Pandora-aktien til 350 kr. fra tidligere 375 kr., mens anbefalingen "hold" blev gentaget.

Ørsted har fået genoptaget dækning af Bank of America Merrill Lynch med den positive anbefaling "køb" og et kursmål på 540 kr. Torsdag morgen stiger Ørsted-aktien 0,6 pct. til 456,40 kr.

Ambu falder 2,0 pct. eller 8,20 kr. til 150,70 kr. Selskabet aktie handles uden ret til et udbytte på 0,40 kr. per aktie. Efter nogle minutters handel falder Ambu-aktien 0,7 pct. eller 1,10 kr.

Onsdag holdt Ambu generalforsamling, og her benyttede topchef Lars Marcher muligheden til at sige, at det var et stærkt signal, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, tirsdag i en udtalelse understregede, at der var fundet mangler i brugen af de såkaldt genbrugelige duodenoskoper. Selv har Ambu foreløbigt kun lanceret endoskoper til engangsbrug, men selskabet venter inden for få år at kunne sende et duodenoskop på markedet.

Vestas nærmer sig sidste års ordrerekord. Onsdag blev der meldt om en stor indisk ordre, og efterfølgende oplyste ukrainske DTEK Renewables, at de givet en ordre til det danske selskab. Vestas-aktien stiger torsdag middag 0,4 pct. til 506,60 kr.

Hos forsikringsselskaberne Tryg og Topdanmark er der kommet nye kursmål fra Barclays. For Tryg lyder kursmålet nu på 167 kr. mod før 164 kr., mens det for Topdanmark nu lyder på 314 kr. mod tidligere 295 kr. Tryg stiger 0,4 pct. til 164 kr., mens Topdanmark ligger uændret i 300 kr.

Sikringskoncernen G4S vil undersøge mulighederne for at adskille forretningsområdet, der går under navnet Cash Solutions, fra resten af koncernen. Siden 2013 har G4S fokuseret på to forretningsaktiviteter - Secure Solutions og Cash Solutions, og udskillelsen af sidstnævnte kan ifølge bestyrelsen få en positiv betydning for udviklingen i begge forretningsområder.

Det belønner aktiemarkedet med en stigning på 8,4 pct. til 16,70 kr.

Fra regnskabsfronten kommer der torsdag regnskaber fra Harboes Bryggeri og investeringsselskabet Luxor. De to aktier ligger stort set uændret i henholdsvis 78,60 kr. og 434 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.