Aktier

Markedsoversigt: Renter og aktier gik hånd i hånd ned

Ambu, Novo Nordisk og Lundbeck var med til at hanke op i det danske eliteindeks fredag, hvor den indledende negative stemning blev dæmpet en smule i løbet af dagen.

C25-indekset lukkede 0,2 pct. lavere i 1047,89. Før middag lå indekset til et fald på 0,7 pct.

- Kina annoncerede, at det ikke vil indføre hårde tariffer endnu på amerikanske biler, og fra da af steget markedet lidt, og så har det ligget og svinget lidt frem og tilbage siden, siger Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier.

Efter at have startet dagen med et fald endte aktien i medicoselskabet Ambu helt i toppen med en stigning på 2,5 pct. til 158,20 kr. Der var ikke meget nyt om selskabet fredag, men set over hele ugen sluttede aktien med et plus på 17,8 pct.

Mandag kom der en advarsel fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om højere smittefare end ventet ved brugen af genanvendelige duodenoskoper. Det kan hjælpe med at åbne spillepladen for Ambu, som satser stort på en engangsversion af flere former for endoskoper.

Novo Nordisk fik genoptaget dækning af Morgan Stanley med "ligevægt" og et kursmål på 332 kr. Aktien steg 1,7 pct. til 310 kr.

Lundbeck blev desuden hævet til "overvægt" fra "ligevægt" af Barclays. Kursmålet på 335 kr. blev samtidig fastholdt.

Også Bank of America Merrill Lynch revurderede Lundbeck, fremgår det hos Reuters, hvor banken skar 30 kr. af kursmålet til 270 kr. Lundbecks aktie steg 1 pct. til 286,50 kr. fredag.

I den anden ende af indekset sluttede Novozymes og Pandora med fald på henholdsvis 2 pct. til 294 kr. og 1,9 pct. til 295,70 kr., på trods af at der ikke var nyt om de to selskaber.

Fredagen sluttede med rentefald på det danske obligationsmarked, og dermed fulgte det danske statspapir tendensen i resten af Europa.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation faldt 3 basispoint til 0,22 pct. fredag, og den sluttede dermed på samme niveau som ved dansk lukketid en uge forinden.

I løbet af formiddagen fik investorerne PMI-tal fra både Tyskland og eurozonen. De gav et praj om tempoet i den europæiske økonomi.

PMI-barometeret over indkøbschefernes tillid i euroområdet faldt mere end ventet i december. Det samlede PMI-indeks landede således på 51,3 mod 52,7 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet 52,8 og også underindeksene viste en skuffende udvikling.

- Vi ser en klar nedadrettet risiko i forhold til ECB's vækstvurderinger, og hvis ikke svækkelsen af det økonomiske momentum snart aftager, så vil centralbanken snart skulle forhold sig til nye lempelsestiltag, vurderer rentestrateg Jan von Gerich fra Nordea i en kommentar efter offentliggørelsen af PMI-tallene.

Fredag eftermiddag kom der også tal fra USA, og forinden havde opmærksomheden særligt samlet sig om detailsalget, der udviklede sig stærkere end forudset i november. Til gengæld skuffede de amerikanske PMI-tal senere dagen.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.