Aktier

Aktier/åbning: GN går mod strømmen og øger i rødt marked

Den helt store vinder fra børsåbning mandag er GN Store Nord, der øger med 4,6 pct. til 261,50 kr., i et C25-indeks, som falder med 0,6 pct. til 1042,07.

Høreapparatproducenten har i november taget markedsandele i den offentlige amerikanske salgskanal, Veteran Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner.

GN øgede i november sin VA-markedsandel - målt på antallet af solgte enheder - til 19,7 pct. fra 14,7 pct. i oktober. William Demants markedsandel faldt til 19,4 pct. fra 20,2 pct. i oktober.

Det er dog generelt set et rødt danske aktiemarked, som indleder ugen, hvor 18 ud af det ledende indeks' 25 aktier falder.

En af disse er Østed-aktien, der falder 0,2 pct. til 449,40 kr. Det sker oven på nyheden om, at selskabet har måtte se konkurrenter løber med lejeretten til tre arealer til udvikling af havmølleparker i USA.

Ørsted var ellers prækvalificeret til at byde med på arealerne ud for kysten i delstaten Massachusetts, USA, men der blev altså konkurrenterne, som endte med få lejeretten.

Novo Nordisk-aktien falder med 0,8 pct. til 307,50 kr. Selskabet har indgået et samarbejde med hollandske Staten Biotechnology om at udvikle et stof, der kan hindre for høje værdier af fedtstoffer i blodet. Aftalen giver Novo Nordisk mulighed for senere at købe selskabet og få de globale rettigheder over stoffet, oplyses det.

Staten Biotechnology og selskabets aktionærer kan potentielt få forsknings og udviklingsmidler samt milepælsbetalinger på op mod 430 mio. euro.

Carlsberg har fået sænket sin anbefaling til "underperform" fra "marketperform" af Bernstein ifølge Reuters. Aktien falder med 0,7 pct. til 714 kr.

Analytikerne har også kigget på Novozymes. Her har Kepler Cheuvreux indledt dækning af aktien med "hold" og et kursmål på 280 kr. Aktien falder med 0,3 pct. til 293,20 kr.

Uden for det danske eliteindeks er der mandag god gænge i ALK-aktien, der stiger med 5,2 pct. til 1032 kr. Vaccineselskabet opjusterede fredag sine forventninger til 2018 efter en bedre end ventet udvikling i årets fjerde kvartal.

ALK ser nu en omsætning højere end 2,9 mia. kr., hvor forventningen tidligere var i intervallet 2,85-2,90 mia. kr., mens EBITDA-resultat nu ventes at blive 125-175 mio. kr. Her var før ventet 50-100 mio. kr.

I den anden ende er Zealand Pharma-aktien at finde med et fald på 5,2 pct. til 85,20 kr. Goldman Sachs har skåret anbefalingen af aktien til "neutral" fra "køb", mens kursmålet sænkes med 38,7 pct. til 92 kr.

Derudover kommer ingeniørselskabet Brdr. Klee mandag med årsregnskab, hvor der ventes et højere nettoresultat end regnskabsåret 2016/2017. Her viste bundlinjen et plus på 11,2 mio. kr. Aktiekursen endte fredag uændret i 2640 kr.

Læs også
Top job