Aktier

USA/middag: Blandet aktieudvikling mandag

De amerikanske aktier indleder ugen med en blandet udvikling. Retningspilen er dog fredagens negative stemning, da kinesiske nøgletal gav grund til bekymring om væksten i den store økonomi og dermed også den globale vækst.

I denne uge er der også rentemøde i den amerikanske centralbank, og markedet venter - trods de senere måneders markedsuro - endnu en renteforhøjelse.

Det brede aktiemarked, målt på S&P 500-indekset, falder kl. 12:05, amerikansk østkysttid, med 0,1 pct., mens Dow Jones mister tilsvarende. Teknologitunge Nasdaq stiger dog med 0,3 pct. Fredag faldt de tre indeks mellem 1,9 og 2,3 pct.

- Dette er en afsmitning fra fredag. Vi har ikke fået nogen gode nyheder, som kan ændre markedets retning, så dette er fortsættelsen af den nervøsitet, vi så sidste uge med bekymring omkring en mulig global opbremsning, siger Kristina Hooper, global chefstrateg hos Invesco, til Bloomberg News.

Tirsdag og onsdag holder den amerikanske centralbank, Federal Reserve, rentemøde, og det ventes at munde ud i endnu en renteforhøjelse. Udsigten til det er dog ikke noget, som præsident Donald Trump glæder sig over.

- Det er utroligt, med en meget stærk dollar og næsten ingen inflation over hovedet, mens verden omkring os sprænger i luften, Paris brænder, og Kina er langt nede, at Fed overhovedet overvejer endnu en renteforhøjelse, skrev præsidenten på sin Twitter-konto mandag.

Blandt sektorerne er der i S&P 500-indekset plusser til 6 ud af 11. Finansaktierne fører an med en fremgang på 0,5 pct., mens kommunikationsservice går op med 0,4 pct. Der er samtidig et lille plus på 0,2 pct. til den vigtige it-sektor.

I bunden er der størst minus til forsyningsaktierne med et fald på 1,6 pct., mens fast ejendom mister 1,4 pct., og cyklisk forbrug og dagligvarer daler med 0,5 til 0,6 pct.

Blandt de tre store selskaber er mandagens handel en blandet oplevelse. Apple stiger med 1,5 pct., mens Amazon falder med 1,5 pct., og Microsoft går tilbage med 0,3 pct.

Blandt Faang-aktierne oplever Facebook en stigning på 0,4 pct, mens Netflix vinder 1,6 pct., og Alphabet, som er Googles moderselskab, stiger 0,8 pct.

Finansaktierne trækker også opad mandag. Bank of America går op med 1,5 pct. Wells Fargo stiger desuden med 1,1 pct., mens Citigroup vinder 1,1 pct.

Johnson & Johnson fortsætter fredagens nedtur. Dog mere moderat med et minus på 2,7 pct., mens aktien faldt hele 10 pct. fredag, da nyhedsbureauet Reuters kunne afsløre, at medcinalgiganten siden 1971 tilsyneladende har kendt til muligheden for, at der kunne være asbest i selskabets ikoniske babypudder.

Koncernen har kæmpet med omkring 6000 retssager, hvori det påstås, at blandt andet selskabets babypudder har været skyld i kræft i æggestokken, og i juli blev Johnson & Johnson dømt til at betale 4,7 mia. dollar i erstatning til 22 kvinder og deres familier.

En anden af mandagens tabere er Xerox, som fredag fik sin kreditværdighed sænket af kreditvurderingsbureauet Moody's til junk-niveau. Dermed er der udsigt til, at selskabets låntagning i fremtiden vil blive dyrere, og aktien falder med 5,6 pct.

Der er også fokus på forsyningsselskabet PG&E, efter at myndighederne i Californien har åbnet en sag mod forsyningsselskabet for ikke at have levet op til sikkerhedsregler for nedlægning af gasrørledninger og for at have opgivet manipulerede oplysninger. Det koster 5,0 pct. på kursen mandag.

Nyheden følger i kølvandet af en i forvejen hård tid, da aktien er faldet kraftigt på grund af de store skovbrande i Californien, fordi selskabet har erkendt, at PG&E's udstyr kan være årsag til brandenes opståen - ligesom i 2017.

Detailkæden Best Buy falder også 2,3 pct., efter at analytikerne hos Bank of America Merrill Lynch har sænket anbefalingen af aktien for anden gang på kort tid. Den nye anbefaling lyder på "underperform" mod tidligere "neutral", fremgår det af Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.