Et lille lettelsens løft tirsdag

Dermed afløste en mere positiv stemning de seneste handelsdages tunge udsalg, hvor indeksene var faldet med omkring 2 pct. både fredag og mandag, hvilket har sendt markedet i USA mod sin mest ringe december siden 1931.

Det brede S&P 500-indeks steg ganske vist kun marginalt, men det var et comeback fra et kortvarigt dyp sent på eftermiddagen til minus 0, 7 pct., da olieprisen dykkede yderligere.

Dow Jones-indekset vandt 0,4 pct., mens teknologitunge Nasdaq gik op med 0,5 pct.

De seneste dages kursfald skyldtes frygten for væksten i den globale økonomi foranlediget af svage nøgletal fra verdens vækstmotor i Kina fredag, og det gav igen tirsdag minusser i Europa.

I USA var investorerne dog mere fortrøstningsfulde, efter præsident Donald Trumps talskvinde Sarah Sanders til Fox News fortalte, at præsidenten ønsker at undgå en nedlukning af statsapparatet. Trump har ellers truet med det, hvis ikke han i statsbudgettet får penge til en grænsemur.

- Markedet har fået et lille lettelsens rally af, at Trumps talskvinde har været ude at sige, man vil lukke grænsen ned og ikke statsapparatet, siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

I denne uge er der rentemøde i den amerikanske centralbank, og onsdag ventes den at løfte sin rente for fjerde gang i år. Det har Federal Reserve, eller bare Fed, selv indikeret i forbindelse med den seneste forhøjelse i september.

- Centralbanken skal hæve renten. Selvfølgelig skal den det. Men den skal også passe på, hvad den ellers melder ud, siger Lars Skovgaard Andersen.

Danske Banks seniorstrateg vurderer, at hvis ikke Fed får guidet rigtigt, så kan det medføre ny uro. Er den for blid, en due, i tonen, vil det styrke frygten for recession. Er den omvendt for skrap, en høg, vil markedet kritisere den for, at den ikke lever i den virkelige verden.

- Markedet peger lige nu fingre af Fed og siger, at den ikke har styr på det. Det er, hvad de lave renter fortæller os.

Tirsdag var der plusser til 6 ud af 11 i sektorer i S&P 500-indekset. I toppen lå cyklisk forbrug med et plus på 1,1 pct. Den vigtige it-sektor, som udgør 20 pct. af markedsværdien i indekset, steg samtidig med 0,9 pct.

I bunden var det energi, som faldt mest. Energiaktierne mistede 2,4 pct., da olieprisen igen tirsdag falder med hele 7,2 pct. til 46,30 dollar per tønde. Mandag lukkede prisen på en tønde olie under 50 dollar for første gang siden oktober 2017.

Dagligvareaktierne faldt også med 1,2 pct. tirsdag.

Blandt selskaberne var Faang-aktierne i fokus med plusser. Facebook steg 2,5 pct., mens Apple og Amazon vandt henholdsvis 1,3 og 2,0 pct. Netflix gik samtidig op med 3,1 pct., mens Googles moderselskab, Alphabet, vandt 1,7 pct.

De to store olieselskaber Exxon Mobil og Chevron tabte omvendt 2,8 og 2,4 pct. på den bratte nedtur for olieprisen. Der var også et stort minus til Philip Morris, som mistede 7,7 pct., da Credit Suisse sænkede sin anbefaling af aktien.

Til gengæld var der fremgang til flyproducenten Boeing på 3,8 pct. Selskabet løftede mandag aften sit tilbagekøbsprogram med 2 mia. dollar til 20 mia. dollar. Da koncernen gennem 2018 har købt egne aktier for 9 mia. dollar, så er der udsigt til, at Boeing selv vil være i markedet for sin egen fondskode for 11 mia. dollar det kommende år.

Johnson & Johnson vandt også frem med 1,0 pct. på meldingen mandag aften om et aktietilbagekøb på 5 mia. dollar. Den kom efter fald på 10,0 pct. fredag og 2,9 pct. mandag, da Reuters rapporterede, at medicinalkæmpen siden 1971 har kendt til forekomster af asbest i sin ikoniske babbypudder.

- Baseret på vores fortsatte stærke præstationer og, mere vigtigt, tilliden vi har i vores forretning fremadrettet, mener bestyrelsen og ledelsesholdet, at selskabets aktie er en attraktiv investeringsmulighed, udtalte topchef Alex Gorsky i meldingen.

/ritzau/FINANS