Aktier

Aktier/middag: Danske Bank i nyt kursskred efter nedjustering

Danske Bank løber med mange af overskrifterne omkring det danske aktiemarked fredag, og som så ofte før i 2018 er det for noget negativt.

Sent torsdag nedjusterede banken sine forventninger til 2018 med baggrund i vanskeligheder på de finansielle markeder.

Derfor har aktien også placeret sig mod bunden af et fortsat generelt surt marked, hvor C25-indekset bakker for sjette handelsdag på stribe.

Samlet falder eliteindekset med 1,3 pct. til 992,38, og dermed er det bakket med 5,5 pct. over de seneste seks handelsdage. Det er samtidig første gang siden slutningen af oktober, at C25 har været under indeksværdien 1000.

- Det er stadig de samme temaer, der gør sig gældende. Handelskrig, renteuro og brexit presser fortsat markederne, siger Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

Danske Bank har oven på torsdag aftens nedjustering, hvor forventningerne til indeværende år blev sænket til et nettooverskud på "omkring" 15 mia. kr. fra tidligere ventet 16-17 mia. kr., måttet se sit kursmål blive reduceret hos flere finanshuse.

Både Nordea, ABG Sundal Collier, Goldman Sachs og Jyske Bank har skåret kursmålet for aktien en smule.

Hos Sydbank ser analytiker Mikkel Emil Jensen fortsat en stærk underliggende udvikling i Danske Banks forretning, hvorfor vurderingen er, at man ikke skal lægge for meget i nedjusteringen, men hos Jyske Bank mener analytiker Simon Hagbart Madsen, at de vanskelige forhold på de finansielle markeder meget vel kan fortsætte endnu et par kvartaler.

Danske Bank falder med 2,5 pct. til 126 kr. Dermed er aktien meget tæt på det laveste lukkeniveau siden starten af 2014.

Uroen smitter tilsyneladende også af på andre banker, hvor særligt Jyske Bank står for skud.

Tidligere på ugen nedjusterede også Sydbank forventningerne med henvisning til svære kår på de finansielle markeder, og det får investorerne til at spekulere i, om også Jyske Bank har haft lignende vanskeligheder.

- Det kan meget vel være, fordi folk er bekymrede for, om der også kommer en nedjustering der. Vi fik jo en nedjustering fra Sydbank tidligere på ugen, hvor ordlyden var meget den samme, så folk kan meget vel spekulere på, hvem der er den næste, siger Nikolaj Holmsgaard fra ABG Sundal Collier.

Danske Bank har i øvrigt sænket kursmålet for Jyske Bank til 270 kr. fra 300 kr., men gentaget den positive anbefaling "køb".

Jyske Bank falder med 3,3 pct. til 228,30 kr. og er helt sidst i C25.

Jyske Bank har igen startet dækning af Mærsk-aktierne med den neutrale anbefaling "hold" samt et kursmål på 8900 kr.

Samtidig kan Mærsk konstatere, at spotpriserne på containerfragt fortsat er på retur. I hvert fald dykkede rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) i denne uge for syvende uge på stribe.

Indekset faldt med 1,7 pct. til 833,85.

Mærsks B-aktie falder med 2,3 pct. til 8088 kr.

Serviceselskabet ISS kan glæde sig over en milliardkontrakt hos det statsejede svenske energiselskab Vattenfall.

Der er tale om en facility management-kontrakt på syv år, der træder i kraft fra årsskiftet, og aftalen har en værdi af 5 mia. svenske kr. - eller omtrent 3,6 mia. kr.

ISS falder alligevel med 0,7 pct. til 184,45 kr.

Blandt bankpapirerne er den bedst præsterende større aktie herhjemme den i Nordea. Banken kan notere sig, at kapitalfonden Cevian Capital har fået opbygget en større aktiepost i Nordea og forventer at få indflydelse på den fremtidige bestyrelse.

Helt præcist har Cevian opbygget en post på 91,96 mio. Nordea-aktier, hvilket er 2,27 pct. af de udstedte aktier i den nordiske bankkæmpe.

- Cevian Capital forventer at komme ind i Nordeas nomineringsudvalg, skriver kapitalfonden i en meddelelse med henvisning til det udvalg, der udpeger nye kandidater til bankens bestyrelse.

Nordea falder med 1 pct. til 55 kr.

Vindmølleproducenten Vestas er i øvrigt på vej mod at sætte ordrerekord igen i 2018.

Torsdag kom to ordrer fra henholdsvis Australien og USA i hus, og det betyder, at vindmølleproducenten nu blot er 256 megawatt (MW) fra at tangere sidste års ordrerekord på 11.176 MW.

Vestas falder med 0,6 pct. til 493,80 kr.

Bang & Olufsen, der torsdag bragede ned efter en nedjustering af forventningerne, fortsætter i øvrigt nedad fredag.

Aktien falder med 3,9 pct. til 88,30 kr. efter torsdagens dyk på hele 34,3 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.