Aktier

Fredagens aktier: C25 satte en stopper for negativ stime med FLS i top

Efter syv handelsdage i træk med fald satte C25-indekset fredag punktum for 2018 med at stige 1,4 pct. til 994,92. I toppen endte cykliske aktier som Mærsk, hvis B-aktie steg 3,2 pct. til 8184 kr., og FLSmidth, der øgede med 3,6 pct. til 293,10 kr.

Det er dog svært at pege på en bestemt årsag til den gode stemning, lyder det fra aktiehandler Christian Thatje fra Sydbank.

- Der har været momentum hele dagen, hvor der er blevet fulgt op på det markante stemningsskifte i USA torsdag, som der ikke var noget konkret over. I Europa kan man heller ikke pege på en konkret grund, siger han.

Torsdag lå de amerikansk indeks stort set hele dagen til fald, men i handelsdagens sidste time vendte markedet rundt. S&P500-indekset steg med 0,8 pct. efter at have ligget 2,8 pct. lavere.

- Der er fredag en ekstrem lav volumen, og så kommer der et lille rebound i markedet. Men der ligger ikke noget fundamentalt bag det.

- Og så er det de klassiske, cykliske aktier, som får lov til at performe - "the usual suspects" - Mærsk, FLSmidth og nogle andre. I den anden ende "underperformer" de mere defensive som Chr. Hansen, lyder det fra Christian Thatje.

Chr. Hansen-aktien endte fredag stort set uændret i 576,60 kr.

På en dag uden de store selskabsspecifikke nyheder var der fredag nok at se til hos Vestas. Traditionen tro offentliggjorde selskabet en stribe ordrer, der blandt andet talte 122 megawatt (MW) til et projekt i USA og en ukrainsk ordre på 99 MW.

Det betød, at Vestas passerede 12 gigawatt (GW) i ordreindtag for 2018 som helhed.

- Ud fra forudsætninger, der har været, og i forhold til konkurrenterne, synes jeg, at Vestas har leveret varen. Det har aktiekursen også afspejlet, idet den klart har "outperformet" markedet, vurderer Christian Thatje.

Fredag steg Vestas-aktien 0,7 pct. til 492,10 kr. I 2018 har selskabet øget sin markedsværdi med 14,8 pct.

Uden for det danske eliteindeks tog Cbrain-aktien en tur sydover, efter at selskabet nedjusterede sine forventninger til årets resultat. Inden offentliggørelsen lå aktien 2,6 pct. højere, men den endte med at falde 14,7 pct. til 19,80 kr.

Det er anden gang på blot to måneder, at softwareselskabet har justeret sine forventninger i den forkerte retning. Cbrain venter nu en vækst i omsætningen på 0-5 pct. fra 2017. Tidligere var der ventet en vækst på 5-17 pct.

Det har været et hårdt år for C25-indekset, der samlet har smidt 13,5 pct. Det makroøkonomiske klima har været præget af flere uafsluttede kontroverser, herunder handelsspændinger mellem USA og Kina og et nærtforestående brexit.

Christian Thatje vurderer, at den uforudsigelighed, som i slutningen af året gav store udsving i blandt andet USA, vil fortsætte ind i det nye år.

- Starten af 2019 bliver lige så uforudsigelig som slutningen af 2018, det er der ingen tvivl om. Jeg er overbevidst om, at markedet stadig vil blive præget af stor volatilitet.

- Så længe vi ikke har noget konkret at forholde os til på de makroøkonomiske udfordringer, vi ser, vil markedet være præget af store udsving og stor nervøsitet, lyder det fra aktiehandleren.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.