Aktier

USA-aktier sluttede svagt efter ny slingrende dag

Efter adskillige gange at have krydset grænsen mellem minus og plus sluttede de amerikanske aktier fredagens handel svagt af.

Artiklens øverste billede
Foto: Richard Drew

En times tid før børslukningen havde S&P 500-indekset kurs med en positiv lukning på ca. 1,3 pct., men efterfølgende faldt indekset for at lukke i et minus på 0,1 pct. til 2485,73.

Dow Jones-indekset faldt endvidere 0,3 pct. til 23.062,40, mens Nasdaq-indekset klarede frisag og lukkede 0,1 pct. højere i 6584,52. Set over hele ugen steg de tre indeks imidlertid ca. 2,5 pct., hvilket dog kommer i kølvandet af store fald de foregående tre uger.

Ugen startede ellers rigtigt skidt mandag med det største fald på en juleaftensdag nogensinde, men siden kom det altså stærkt tilbage - ikke mindst på første handelsdag efter jul, onsdag, da de ledende indeks steg i omegnen af 5 pct.

- Den primære drivkraft for dagens stigninger er fortsat idéen om, at markederne var oversolgte, sagde Michael Arone, som er investeringsstrateg hos State Street Global Advisors i Boston til Reuters, inden investorerne ombestemte sig og igen begyndte at sælge ud.

I hele 2018 er S&P 500 faldet 7 pct., og det er første år med tilbagegang siden 2008, mens indekset ifølge Wall Street Journal har kurs mod sin værste december siden 1931.

De kraftige markedssvingninger den senere tid, hvilket blandt andet viste sig torsdag, da Dow Jones-indekset svingede fra at have været handlet i et minus på 2,7 pct. til at lukke i et plus på 1,1 pct., vækker dårlige minder.

- Den volatilitet, vi ser, minder meget om nogle af de grimme perioder, som da dot-com-boblen sprang i 2000, eller efter finanskrisen. Vi har ikke de systemiske problemer, som vi havde dengang, men vi ser et globalt vredesanfald, siger direktør hos Intrepid Capital Mark Travis til Wall Street Journal og henviser til, hvordan lange obligationer er kommet under pres, i takt med at den amerikanske centralbank strammer pengepolitikken.

Selskabsspecifikt var der fredag fokus på aktien i elbilproducenten Tesla, som efter aftale med de amerikanske myndigheder har hentet to uafhængige medlemmer ind i bestyrelsen. Ind kommer Larry Ellison, grundlægger af it-giganten Oracle, og Kathleen Wilson-Thompson, som er HR-direktør hos Walgreens Boots Alliance og tidligere direktør hos Kellogg.

Udnævnelserne blev positivt modtaget af investorerne, som handlede aktien op med 5,6 pct.

Teslas topchef, Elon Musk, indvilgede i september i at udpege en ny bestyrelsesformand og to uafhængige bestyrelsesmedlemmer oven på en sag rejst af børsmyndighederne, efter at Elon Musk i nogle opslag på Twitter havde talt om at tage selskabet af børsen.

Opslagene gav anledning til nogle kraftige udsving i aktien, hvilket ikke faldt i god jord hos børsmyndighederne. Som led i aftalen accepterede Elon Musk at fratræde som formand i tre år og betale en bøde på 20 mio. dollar.

Endnu mere fart frem var der dog fredag i aktien i den canadiske cannabisproducent Aphria, som har modtaget et købstilbud fra Green Growth Brands. Selskabets bestyrelse mener imidlertid, at tilbuddet betydeligt undervurderer selskabet, og derfor er der umiddelbart takket nej. Aktien i Aphria steg imidlertid hele 11,5 pct.

Det canadiske selskab blev et nemt opkøbsmål i starten af december, hvor aktiekursen blev næsten halveret. Nedturen fulgte ifølge Bloomberg News, efter at to short-sælgere, Quintessential Capital og Hindenburg Research, hævdede, at selskabet havde købt aktiver til opskruede priser fra insidere i selskabet.

Drillingselskabet Transocean steg endvidere 4,5 pct. efter nyheden om, at det har indgået en femårig kontrakt til en værdi af 830 mio. dollar med olieselskabet Chevron. Aftalen omfatter et af Transoceans boreskibe, der skal påbegynde olieboringer for Chevron i Den Mexicanske Golf i 2021.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.