Aktier

Den negative stemning er løjet noget af i USA

Den negative udvikling, der prægede åbningen af de amerikanske aktiemarkeder på årets første handelsdag, er ved middagstid amerikansk tid løjet betragteligt af.

Efter formiddagens handel ligger det brede S&P 500-indeks 0,4 pct. lavere, mens det smallere Dow Jones-indeks med de 30 tungeste aktier mister 0,2 pct., og det it- og teknologitunge Nasdaq-indeks går frem med 0,2 pct.

De tre ledende indeks indledte dagens handel med minusser på 1,4-1,5 pct.

Allerede før åbningen havde negativt overraskende konjunkturtal for den kinesiske fremstillingssektor skabt uro. De kinesiske PMI-tal, der blev offentliggjort natten til onsdag dansk tid af Caixin, ramte det laveste niveau, der er registreret siden maj forrige år, og samtidig var indekset i december en del under økonomernes forventninger.

Målingen viste et indeks for fremstillingen på 49,7 i december mod en aflæsning på 50,2 i november. Økonomer havde ifølge Bloomberg News ventet en uændret aktivitetsmåling på 50,2 i december.

Siden har handlerne fået PMI-tal fra USA for december. Der er tale om endelige tal, som viste, de amerikanske indkøbschefer inden for industrien ser mere pessimistisk på aktiviteten i den amerikanske økonomi. Indekset faldt til 53,8 fra 55,3 i november. Til sammenligning havde økonomerne ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg ventet et indeks på 53,9 som i den foreløbige opførelse.

De negative PMI-tal - især for Kinas vedkommende - styrker den mere generelle bekymring for lavere økonomisk vækst på globalt plan, og den bekymring spiller ifølge Bloomberg News en større rolle hos investorerne end muligheden for, at USA's præsident, Donald Trump, måske kan være indstillet en forhandlingsløsning af den budgetstrid, som aktuelt har lukket en del af det amerikanske statsapparat.

Sektormæssigt er der ved middagstid knubs til medicinalaktierne i S&P 500-indekset, som falder 1,5 pct., til forsyningsselskaberne, som taber 2,0 pct., og til ejendomsaktierne, som falder 2,5 pct. I toppen stiger energiaktierne samlet set 2,2 pct. i tråd med stigende oliepriser.

Blandt enkeltaktierne mister medicinalselskabet Abbott Laboratories 4,3 pct., efter at finanshuset Citi har nedgraderet sin anbefaling af aktien til "sælg" fra "neutral". Og medicoselskabet Hologic falder 5,7 pct., efter at Morgan Stanley har nedjusteret kursmålet til 39 dollar fra 44 dollar og sænket anbefalingen til "undervægt" fra "ligevægt".

I Dow Jones-indekset afspejler tendensen sig i et minus til United Helth Care Group på 2,5 pct., som indeksets største tilbagegang, mens finansaktien i Goldman Sachs stiger 2,1 pct.

Selskabsmæssigt har elbilproducent Tesla bragt sig i rampelyset efter oplysning om, at selskabet har leveret 63.150 model 3-biler i fjerde kvartal, og det var en smule under analytikernes estimat på 63.698 solgte biler.

Samtidig har Tesla oplyst, at prisen på biler i USA sænkes med 2000 dollar, og den nyhed har investorerne også tage negativt imod og sendt Tesla-aktien baglæns med 7,1 pct. ved middagstid.

Overordnet er den nytårs-korte handelsuge præget af forventninger frem mod fredagens offentliggørelse af den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for december.

To dage før offentliggørelsen peger forventningerne mod skabelsen af 180.000 nye job uden for landbruget mod en tilgang på 155.000 job måneden før. Arbejdsløsheden ventes at ligge på uændrede 3,7 pct. Og den vigtige indikator for lønudviklingen ventes at vise en stigning i den gennemsnitlige timeløn på 0,3 pct. på månedsbasis mod en stigning på 0,2 pct. i december.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.