Aktier

Aktier/middag: Apple-melding presser aktiestemningen på rød dag

Der er ikke mange lyspunkter i det danske eliteindeks torsdag middag. Kun Jyske Bank, Danske Bank og Novo Nordisk formår at hive et plus hjem på aktiekursen i et indeks, der falder med 1,2 pct. til 992,8.

- Der er Apples nedjustering fra i går aftes, der presser markedet. Nervøsiteten omkring nedgang i den kinesiske økonomi er steget - dels i form af dårlige data fra Kina over nytår, og dels fra Appels konkrete nedjustering i aftes efter dansk lukketid, siger Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank.

Jyske Bank, der stiger med 1,4 pct. til 237,70 kr., og Danske Bank, der torsdag middag lægger 1,3 pct. til kursen til 130,40 kr., er hevet med op af de europæiske banker, hvor sektoren i det brede Stoxx 600-indeks stiger med 0,2 pct.

- Bankaktierne klarer det godt i Europa i dag. Ser man på sektoren i 2018, var det en af de svageste, så den vinder lidt i dag. Oveni er der også kommet lidt mere ro på Italien, der i nytårsdagene fik en ny budgetaftale i hus efter uenigheder med EU, påpeger afdelingsdirektøren.

- Og med hensyn til Novo, så er der fortsat lidt medvind til den aktie, efter at JPMorgan onsdag valgte Novo som et "top pick" i den europæiske medicinalsektor, påpeger Ole Kjær Jensen.

Onsdagens højdespringer i C25-indekset, GN Store Nord, placerer sig i bunden torsdag middag med et fald på 3,6 pct. til 246,50 kr.

Det sker uden selskabsspecifikt nyt, efter at høreapparatproducenten onsdag fik positive ord med på vejen af JPMorgan, der valgte GN som "top pick" i en analyse af medtech-sektoren i Europa. Det fik aktien til at stige med 5,1 pct.

- GN kan være ramt af Apples nedjustering, der rammer techsektoren hårdt i dag, vurderer Sydbanks afdelingsdirektør.

Også Ambu og Simcorp ligger i bunden af eliteindekset med fald på henholdsvis 3,8 pct. til 156,20 kr. og 3,7 pct. til 443,60 kr. Det sker uden selskabsspecifikt for Ambus vedkommende, mens Simcorp falder, efter meddelelsen om at selskabet har indgået en Dimension-aftale med Universal-Investment.

- Det er generelt en meget nyhedsfattig dag med faktisk ingen selskabsspecifikke nyheder på de danske selskaber. Samtidig er der mange, der har valgt at forlænge ferien med et par ekstra dage, så aktiviteten er fortsat til den lave side, siger Ole Kjær Jensen.

Ørsted har dog lidt nyt til investorerne, da energikoncernen sent onsdag fik dårlige nyheder fra Taiwan. Selskabet har - sammen med andre udviklere - ikke fået en elkøbsaftale for nogle af de kommende vindparker i landet hevet hjem.

Den danske energikoncern har tidligere fortalt, at det netop var vigtigt at indgå en elkøbsaftale med Taipower inden udgangen af 2018 og dermed få adgang til et højere støtteniveau.

Aktien falder 0,6 pct. til 425,80 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.