Aktier

Aktie-mismodet vendte voldsomt tilbage til arnestedet

Så nåede den negative aktiestemning Jorden rundt. Fra Asien over Europa for torsdag eftermiddag at ramme de amerikanske børser, som også var arnestedet for de altovervejende røde indeks og kursudviklinger efter Apples nedjustering onsdag aften.

Men nedjusteringen kom først efter onsdagens svagt positive lukning af det amerikansk aktiemarked, og torsdag blev derfor første dag i det nye år med amerikanske indeksminusser.

De var til gengæld værd at tale om: Det brede S&P 500-indeks lukkede torsdag 2,5 pct. lavere, Dow Jones-indekset med de 30 tungeste aktier gik 2,8 pct. tilbage, og det it- og teknologitunge Nasdaq-indeks mistede 3,0 pct.

Ud over Apples nedjustering var misstemningen båret af skuffende nøgletal for de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, der lå lavere end ventet. I december faldt indekset til 54,1 fra 59,3 måneden før, mens der ifølge Bloomberg News var konsensus blandt økonomerne om et indeks på 57,5.

- Det er det største fald i ISM-indekset siden oktober 2008, bemærker Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank.

Han påpeger, at ISM-indekset for industrien antyder, at aktiviteten kom ned i et noget lavere gear i december. Men på forhånd havde flere regionale aktivitetsindeks antydet en opbremsning.

- Den amerikanske industri er presset fra flere fronter. For det første har handelskonflikten med Kina lagt en dæmper på aktiviteten. For det andet er den amerikanske dollar blevet styrket med knap 10 pct. siden marts sidste år. Det giver de amerikanske eksportvirksomheder sværere vilkår, skriver Kim Blindbæk.

Sektormæssigt blev IT-, industri- og råvareaktierne ildest tilredt med fald på 2,8-5,1 pct., mens de

På selskabsplan stod især Apple for ærgrelserne. It-giganten nedjusterede sine forventninger til omsætningen i kvartalet, der sluttede ved årsskiftet. Baggrunden er ifølge topchefen Tim Cooks henvendelse til investorerne dels et skuffende salg i Kina, dels færre opgraderinger til nye modeller af iPhone end ventet.

Apple venter nu en omsætning i første kvartal, der sluttede med årsskiftet, på 84 mia. dollar mod et tidligere estimat på 89-93 mia. dollar.

Nedjusteringen blev i torsdagens aktiehandel straffet med et fald på 9,7 pct. til Apple. Men ikke mindst henvisningen til den svækkede kinesiske afsætning belastede hele markedet.

- Vi har nu fået et solidt bevis for, hvordan den langsommere økonomiske vækst og en handelskrig laver den bedste dødscocktail for stemningen på markederne, siger Naeem Aslam, markedsanalytiker hos Think Markets UK, til Reuters.

Mere positiv energi strålede fra åbningen fra milliardbrylluppet i medicinalindustrien mellem Bristol-Myers Squibb og biotekselskabet Celgene. Bristol-Meyers køber Celgene for 74 mia. dollar, og handlen sendte umiddelbart aktien i Celgene op, mens Bristol-Myers gik ned, og ved lukketid var billedet det samme. Bristol-Myers, faldt 13,9 pct., men Celgene fik et plus på 22,3 pct.

Negativ impuls kom fra flyselskabet Delta, der nedjusterede sine forventninger til indtjeningen i fjerde kvartal. Delta venter nu en stigning i omsætningen per sæde-kilometer på 3 pct. mod et tidligere estimat på 3,5 pct. Flyaktien faldt 8,9 pct. og trak kollegerne med i faldet. American Airlines tabte 7,3 pct. torsdag.

Også General Motors bidrog til misstemningen. Torsdag morgen amerikansk tid kunne GM oplyse, at salget af biler i USA faldt med 2,7 pct. i fjerde kvartal af 2018. Den største bilproducent i USA har set betydelige fald i salget af personbiler, da de amerikanske forbrugere i stedet vælger større modeller, skriver Reuters.

Bil-aktien mistede 4,1 pct. i torsdagens handel.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.