Aktier

Aktier/åbning: Mærsk trækker C25 frem i grøn start

A.P. Møller-Mærsk indtager en af hovedrollerne i fredagens danske aktiehandel, hvor det generelt er de grønne fortegn, der dominerer billedet.

Det sker, efter at der blevet stemt et midlertidigt amerikansk budget gennem Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne nu har flertal efter sidste års midtvejsvalg.

Der er stadig uenighed om finansieringen af en grænsemur til Mexico, som Demokraterne ikke vil være med til, men afstemningen ses alligevel som fremskridt i budgetstriden, der holder dele af det amerikanske statsapparat lukket.

Samtidig er investorerne opløftede over positive PMI-tal fra den kinesiske servicesektor og udsigten til forhandlinger mellem Kina og USA i handelskrigen.

Det giver stigende aktier i Asien, og begejstringen har i den tidlige handel også spredt sig til Europa.

Herhjemme stiger C25-indekset med 1 pct. til 1005,15 fra start.

Mærsk-aktierne er typisk i fokus, når det er nyheder om handelskrigen og den globale økonomiske tilstand, der dikterer markedsretningen, og derfor er netop de papirer også i rampelyset fredag.

Derudover har Mærsk også fået nyt fra ratefronten fredag, hvor den ugentlige opgørelse af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) er landet. Den viste en stigning på 3,3 pct., og dermed synes tendensen til igen stigende rater at holde ved.

Mærsks B-aktie stiger med 2,3 pct. til 8344 kr. fredag morgen.

Også vindmølleproducenten Vestas' aktie er af mere cyklisk karakter og bevæger sig ofte med markedet, når det er større makrotemaer, der dominerer retningen.

Fredag kan Vestas konstatere, at kursmålet hos amerikanske JPMorgan er blevet løftet til 475 kr. fra 440 kr., mens anbefalingen fortsat er "neutral", viser data fra Bloomberg News.

Vestas stiger med 0,6 pct. til 497,60 kr. fra start.

Både GN og William Demant Holding måtte torsdag se aktiekurserne skride. Det kan hænge sammen med en analyse fra amerikanske Bernstein, der har sænket kursmålet for begge aktier.

Det nye kursmål for William Demant lyder på 154 kr. mod tidligere 165 kr., mens GN skæres til 261 kr. fra 275 kr.

William Demant falder med 0,2 pct. til 178,60 kr. fredag morgen, mens GN stiger med 0,5 pct. til 248,20 kr. Torsdag faldt de to aktier med henholdsvis 4,5 pct. og 3,4 pct.

For medicinalkæmpen Novo Nordisk har starten på 2019 været god på aktiemarkedet, hvor Novo er steget med godt 4 pct. over de første to handelsdage.

Det gør aktien til den bedst præsterende i C25-regi, og fredag fortsætter fremgangen. Fra morgenstunden stiger Novo med 0,7 pct. til 312,05 kr.

Blandt sidepapirerne har biotekselskabet Onxeo identificeret prædiktive biomarkører for kræftmidlet Asidna, der er under udvikling. Det giver bedre mulighed for at udvælge de bedst mulige forsøgspersoner til udviklingen.

Onxeo-aktien løftes med 12,2 pct. til 7,75 kr. efter torsdagens stigning på 4,9 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.