Aktier

Aktier/middag: Mærsk og DSV til vejrs op til møde mellem USA og Kina

A.P. Møller-Mærsk og DSV er i god gænge fredag, hvor aktierne stiger over en bred kam i håb om, at Kina og USA kan finde en løsning på den langvarige handelstvist mellem de to lande.

I Europa stiger aktier, som er følsomme over for toldkrigen, såsom bilproducenter og mineselskaber, og herhjemme er DSV og Mærsk strøget til vejrs op til mødet mellem Kina og USA, der finder sted mandag og tirsdag i næste uge.

- Stigningerne skyldes først og fremmest meldingen om, at USA sender en delegation til Kina. Det vidner om, at der er en fornuftig dialog, og det tager markedet rigtigt godt imod, siger aktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

Han peger desuden på, at markedet ser positivt på en melding fra den kinesiske centralbank om at sænke reservekravet til landets banker.

- I og med at vi så nogle ret svage nøgletal fra Kina forleden, så kan markedet godt lide, at der tages action på det, og at centralbanken forsøger at stimulere økonomien, lyder det.

Herhjemme ligger C25-indekset ved 11.50-tiden til en gevinst på 1,4 pct. til 1024,96.

Mærsks B-aktie stiger 3 pct. til 8400 kr., og DSV ligger til en gevinst på 2,4 pct. til 439 kr.

Ud over håbet om, at forholdet mellem Kina og USA er ved at bløde op, har Mærsk fået nyt fra ratefronten fredag, hvor den ugentlige opgørelse af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) er landet. Den viste en stigning på 3,3 pct., og dermed synes tendensen til stigende rater at holde ved.

Med i toppen er også bankaktierne Danske Bank og Jyske Bank, der stiger henholdsvis 3,9 pct. og 3,4 pct. til 133,35 kr. og 242,30 kr.

- Finans er en af de sektorer, der har været hårdt presset, og den "rebounder" pænt - også ude i Europa, siger Martin Munk.

Helt i toppen ligger Pandora til en gevinst på 4,9 pct. til 269,80 kr. oven på et fald på 3,7 pct. torsdag.

- Torsdag led Pandora nok lidt under Apples nedjustering, som blev tolket som et skidt tegn i forhold til forbruget i Kina. Men i dag kommer Pandora så rigtigt pænt igen, siger Martin Munk.

I bunden af det danske eliteindeks ligger Ørsted 0,5 pct. lavere i 433,90 kr.

Torsdag steg aktien ellers med 1,9 pct., selv om energikoncernen sent onsdag fik dårlige nyheder fra Taiwan. Selskabet har - sammen med andre udviklere - ikke fået en elkøbsaftale for nogle af de kommende vindparker i landet hevet hjem.

Den danske energikoncern har tidligere fortalt, at det netop var vigtigt at indgå en elkøbsaftale med Taipower inden udgangen af 2018 og dermed få adgang til et højere støtteniveau.

Fra børshusene er der kommet nyt om Chr. Hansen, der har placeret sig midt i C25-feltet efter en stigning på 1,7 pct. til 581,60 kr. ABG Sundal Collier anbefaler nu, at investorerne holder på deres Chr. Hansen-aktier. Banken havde tidligere en anbefaling om at sælge.

Lundbeck, der stiger 1,4 pct. til 287,20 kr., har indledt et fase 2-forsøg med et potentielt lægemiddel, der kan behandle de negative symptomer ved skizofreni. Desuden er der nyt om selskabet fra børshuset Jefferies, der har skåret sit kursmål for aktien til 295 kr. fra 320 kr. Anbefalingen er uændret "hold".

Blandt sidepapirerne har biotekselskabet Onxeo identificeret prædikative biomarkører for kræftmidlet Asidna, der er under udvikling. Det giver bedre mulighed for at udvælge de bedst mulige forsøgspersoner til udviklingen.

Onxeo-aktien løftes med 8,9 pct. til 7,52 kr. efter torsdagens stigning på 4,9 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.