Aktier

Fredagens aktier: Mærsk løftes i håb om løsning på handelskrig

A.P. Møller-Mærsk sprang til vejrs fredag i håb om at handelsstriden mellem USA og Kina så småt kan finde ind på et farbart spor mod en løsning.

Håbet om bedre relationer mellem Kina og USA gav stigninger over en bred kam i et marked, der ligeledes kunne glæde sig over en stærk jobrapport fra USA.

I Europa steg aktier, som er følsomme over for toldkrigen, såsom bilproducenter og mineselskaber, og herhjemme var transportaktierne Mærsk og DSV blandt vinderne op til mødet mellem Kina og USA, der finder sted mandag og tirsdag i næste uge.

- Stigningerne skyldes først og fremmest, meldingen om at USA sender en delegation til Kina. Det vidner om, at der er en fornuftig dialog, og det tager markedet rigtigt godt imod, siger aktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

Herhjemme lukkede C25-indekset 2,5 pct. højere i 1020,17. Det er den største stigning siden indekset blev skabt den 19. december 2016.

Mærsks B-aktie steg 5,4 pct. til 8590 kr., og DSV endte med en gevinst på 3,8 pct. til 444,90 kr.

Ud over håbet om, at forholdet mellem Kina og USA er ved at bløde op, kunne Mærsk glæde sig over godt nyt fra ratefronten fredag, hvor den ugentlige opgørelse af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) landede. Den viste en stigning på 3,3 pct., og dermed synes tendensen til stigende rater at holde ved.

Med i toppen var længe Pandora, men stigningen fortog sig lidt ud på eftermiddagen, inden aktien endte med en gevinst på 3,7 pct. til 266,90 kr.

- Den har fået læsterlige klø, og den ligger nu kun under 270 kr. For få måneder siden var kursen 420 kr., og der var opkøbssnak, siger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen.

Han peger desuden på, at Pandora torsdag led under Apples nedjustering, der skabte usikkerhed om efterspørgslen i Kina.

- Men nu er der kommet lidt positive meldinger fra den front i form af mødet mellem USA og Kina og en sænkning af reservekravene til de kinesiske banker, siger Ole Kjær Jensen.

Med fremme på det danske marked var også bankaktierne Danske Bank og Jyske Bank, der steg henholdsvis 4,2 pct. og 4,4 pct. til 133,85 kr. og 244,70 kr.

- Finans er en af de sektorer, der har været hårdt presset, og den "rebounder" pænt - også ude i Europa, siger Jyske Banks Martin Munk.

Fra børshusene kom der nyt om Chr. Hansen, der placerede sig lige i midten af C25-feltet efter en stigning på 3 pct. til 589,20 kr. ABG Sundal Collier anbefaler nu, at investorerne holder på deres Chr. Hansen-aktier. Banken havde tidligere en anbefaling om at sælge.

Lundbeck, der steg 3,6 pct. til 293,40 kr., indledte et fase 2-forsøg med et potentielt lægemiddel, der kan behandle de negative symptomer ved skizofreni. Desuden var der nyt om selskabet fra børshuset Jefferies, der skar sit kursmål for aktien til 295 kr. fra 320 kr. Anbefalingen er uændret "hold".

For GN og William Demant var der oprejsning og stigninger på henholdsvis 5,6 pct. og 4,9 pct. til kurserne 260,70 kr. og 187,80 kr. Torsdag faldt de to aktier med henholdsvis 3,4 pct. og 4,5 pct. - muligvis som følge af en analyse fra amerikanske Bernstein, der sænkede kursmålet for begge aktier.

Blandt sidepapirerne steg biotekselskabet Onxeo med 9,3 pct. til 7,55 kr. Selskabet har identificeret prædikative biomarkører for kræftmidlet Asidna, der er under udvikling. Det giver bedre mulighed for at udvælge de bedst mulige forsøgspersoner til udviklingen.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.