Aktier

Aktier/middag: ISS og Lundbeck tynger C25 på let rød dag

Der er fald til ISS og Lundbeck mandag ved middagstid på en generelt negativ dag for Europas børser. Stigninger til andre aktier er dog med til at holde C25-indekset lige omkring nulpunktet.

Samlet ligger C25 næsten uændret i 1019,88 efter en positiv start på dagen. Det er dermed lidt bedre end ude i Europa, hvor de store indeks i Frankfurt, Paris og London alle falder med 0,3 til 0,4 pct.

Mandagens store emne er, at forhandlere fra USA og Kina har sat sig til bords i Beijing for at snakke om handelskrigen og mulige løsninger af den. Konflikten er indtil videre sat på pause til marts, men det er uklart, hvor meget de to parter vil nærme sig inden da. Foreløbig har mandagen ikke budt på nyheder, hverken positive eller negative.

ISS har fået skåret en femtedel - eller 50 kr. - af kursmålet af Credit Suisse, der nu sætter det til 200 kr., mens anbefalingen fortsat hedder "outperform".

Credit Suisse har sænket indtjeningsestimaterne for ISS for årene 2018 til 2020 med 11-16 pct., på grund af at servicekoncernen er på vej væk fra markeder i 13 lande, fremgår det af en analyse ifølge Bloomberg.

Strategien på sigt med at fokusere på nøglekunder vil derimod booste marginerne og give en bedre organisk vækst, lyder det fra Credit Suisse.

ISS-aktien dykker 3,1 pct. til 183,50 kr. og er dermed C25's værste hidtil mandag.

Med i bunden er Lundbeck, der dykker 3 pct. til 284,60 kr., og Carlsberg, der falder 2,3 pct. til 693,60 kr. Sidstnævnte er også ramt af et lavere kursmål, da Goldman Sachs sænker det til 651 kr. fra 695 kr. og fastholder anbefalingen "sælg".

Toppen af C25 indtages af Ambu, Chr. Hansen og FLSmidth, der alle stiger med mellem 1,5 og 2 pct. Ingen af dem er dog ramt af særlige nyheder.

Blandt sidepapirerne fortsætter Cbrain sin genopstandelse fra det store kursfald, der ramte aktien på den sidste handelsdag i 2018, 28. december. Her nedjusterede selskabet forventningerne - for anden gang på to måneder - og faldt 15 pct.

Siden er det dog kun gået fremad, og med et løft på 11,4 pct. mandag er aktien oppe i 24,50 kr. - hvilket er højere end før nedjusteringen.

Og så er det sidste dag for investorerne at tage stilling til, hvad de vil med deres aktier i Bang og Olufsen, inden selskabet kommer med regnskab for andet kvartal 2018/19 tirsdag. Aktien falder 0,7 pct. til 90,10 kr.

Regnskabet er rykket en uge frem i forhold til den oprindelige plan. Det skete i forbindelse med en nedjustering i december, hvor Struer-selskabet varslede, at regnskabsåret 2018/19, der startede 1. juni, vil give en omsætning på samme niveau som året før. Tidligere ventede selskabet ellers en stigning i salget på "over 10 pct.", og aktien faldt med 34,3 pct. på den melding.

Og så har SAS fået nyt fra lavprisluftfartsselskabet Norwegian, der i 2018 kunne notere sig passagerrekord med mere end 37 mio. passagerer og en belægningsgrad på 86 pct. Det norske selskab har blandt andet startet 35 nye ruter sidste år og fået leveret 25 nye fly i 2018.

En aktie i SAS stiger 0,5 pct. til 15,79 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.