Aktier

USA/åbning: Marginal fremgang på New York-børserne efter fredagsfest

Wall Street åbner den nye uge i et væsentligt lavere gear efter den voldsomme afslutning på sidste uge.

En bomstærk jobrapport for december og lunende kommentarer fra chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, satte gang i en børsfest op til weekenden, og S&P 500-indekset steg 3,4 pct., mens Nasdaq-indekset gik hele 4,3 pct. frem.

Mandag er det brede S&P 500-indeks til gengæld åbnet med en marginal fremgang på 0,1 pct., og det samme gælder Dow Jones-indekset, mens Nasdaq-indekset præsterer et plus på 0,4 pct.

HANDELSKRIG OG NØGLETAL

Et af de større fokuspunkter for markedet er handelskrigen mellem USA og Kina. De to lande indledte forhandlinger i Beijing mandag, men der er endnu ikke kommet resultater af mødet.

- Handel har været en af de store faktorer, sammen med budgetstilstanden, som bidrager til det frygtklima, vi ser i øjeblikket, siger cheføkonom Scott Brown fra investeringsfirmaet Raymond James til Reuters.

Derudover vil mange holde øje med aflæsningen af ISM-indekset over stemningen i servicesektoren i USA i december. Ifølge Bloomberg ventes rapporten at vise et niveau på 59,0 mod 60,7 i november. Den fremlægges en halv time efter børsåbning.

KØB OG SALG OG KONKURS

Blandt enkeltselskaberne er der flere store nyheder.

Industrikonglomeratet GE kan være på vej til at sælge hele eller dele af flyleasingdivisionen - GE Capital Aviation - til kapitalfonden Apollo. De siger anonyme kilder med kendskab til forhandlingerne til Bloomberg News.

Værdien af hele GE-selskabet vurderes at være 40 mia. dollar - 262 mia. kr.

Kilderne understreger dog, at der ikke er en handel lige om hjørnet, og at det kan være, at GE beslutter sig for at beholde GE Capital Aviation, der karakteriseres som en kronjuvel.

GE-aktien åbner 2,5 pct. højere oven på rygterne.

Sage Therapeutics ligger med en noget større stigning på hele 54 pct., efter at selskabet har offentliggjort positive resultater af et klinisk studie.

Det er lægemidlet Sage-217, der bruges til at lindre symptomer på alvorlige efterfødselsdepressioner, der er kommet godt igennem et fase 3-forsøg.

I medicinalbranchen har Eli Lilly desuden satset 8 mia. dollar på behandling af kræft med købet af Loxo Oncology.

Lilly har indgået aftale med Loxos bestyrelse om køb af aktierne i selskabet til 235 dollar per styk. Til sammenligning lukkede Loxo, der er noteret på Nasdaq-børsen, i lige under 140 dollar fredag, så aktionærerne kan se frem til en ekstra præmie på omkring 68 pct.

Med købet får Lilly adgang til, hvad selskabet betegner som en lovende portefølje af lægemidler til behandling af kræft.

Aktien i Loxo stiger knap 66 pct. til 231,87 dollar - eller lidt over 3 dollar fra Eli Lillys bud.

Eli Lillys aktionærer virker dog ikke helt så imponerede og sender aktien ned med 1 pct.

Helt grelt står det til hos PG&E, eller Pacific Gas & Electric Co., der er truet af en konkurs efter de enorme skovbrande i Californien i slutningen af 2018, der ser ud til at koste selskabet enorme erstatningssummer.

PG&E-aktien falder 24 pct. til 18,50 dollar. Det er det laveste niveau siden midten af november, hvor aktiekursen var nede under 18 dollar en kort overgang.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.