Aktier

Torsdagens aktier: Novozymes og ECB sendte C25 i minus

Et sløjt regnskab fra Novozymes og bekymrede meldinger fra Den Europæiske Centralbank (ECB) lagde pres på C25-indekset torsdag, så det endte dagen i et fald.

Det danske eliteindeks tabte 0,2 pct. til 1.040,5 og har dermed været i tilbagegang tre dage i træk.

En stor del af nedturen blev sat i gang ud på eftermiddagen, da ECB-chef Mario Draghi på et pressemøde bemærkede, at der er risiko for en opbremsning i væksten i euro-området.

Allerede fra morgenstunden var der dog pres på Novozymes efter et skuffende sæt regnskabstal fra fjerde kvartal.

Selskabet omsatte kvartalet for 3714 mio. kr., mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates havde ventet et salg på 3805 mio. kr. Den organiske vækst var helt nede på 2 pct. mod ventet 3,7 pct., hvilket især faldt analytikernes for brystet.

- Fjerde kvartal kommer ikke i mål, som analytikerne havde håbet på. Der er nogle markedsudfordringer lige nu med tilbageholdende forbrugere i Mellemøsten, som kan mærkes på toplinjen. Man har en hel region, hvor salget virkelig udvikler sig svagt, siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

For 2019 venter enzymproducenten en organisk vækst på 3-6 pct. samt en overskudsgrad (EBIT-margin) på 28-29 pct. Til sammenligning ventede analytikerne inden regnskabet en organisk 2019-vækst på 4,5 pct. og en EBIT-margin på 28,4 pct. ifølge Ritzau Estimates.

Novozymes-aktien endte med et fald på 5,7 pct. til 274,10 kr. og er dermed i sin laveste kurs siden foråret 2017.

Genmab haltede videre efter det skuffende salg af Darzalex, der blev afsløret tirsdag af partneren Johnson & Johnson. Genmab har nu fået sænket kursmålet hos Jefferies, der tidligere var det mest optimistiske analysehus målt på kursmål ifølge data fra Bloomberg News.

Nu deles den titel med Kempen, efter at Jefferies har sænket kursmålet til 1700 kr. fra 1900 kr., men gentaget den positive anbefaling "køb". Genmab-aktien faldt 1,9 pct. til 966 kr.

Nær toppen af C25 solede Vestas sig med et løft på 1,6 pct. til 522,20. Vindmølleselskabet lancerede torsdag en ny mølleplatform med de største landmøller hidtil og en ny tilgang til produktionen. Samtidig kom topchef Anders Runevad med optimistiske spådomme for efterspørgslen på vindkraft fremover.

DSV steg med 0,7 pct. til 529 kr. Rivalen Kuehne + Nagel har luftet kommentarer om, at Panalpina, som DSV har givet bud på, er overvurderet rent værdimæssigt. Dermed ser der ud til, at selskabet måske trækker følehornene til sig i kampen om at overtage Panalpina.

- Der har været rygtet et modbud fra K+N, men nu ser det ud til, at DSV står alene. Så skal man selvfølgelig se, om Panalpina-ledelsen vil acceptere DSV's første bud, det ved vi ikke endnu, men det manglende modspil har givet en lettelse, siger aktiehandler Christian Thatje fra Sydbank.

Endnu højere end de to sluttede Pandora, der steg 4,2 pct. til 287,10 kr., og Ambu, der fik et løft på 1,8 pct. til 157,70 kr.

FLSmidth har desuden fået en ordre på omkring 750 mio. kr. til en cementfabrik i Etiopien. Aktien endte 1,3 pct. højere i 323,10 kr.

Uden for C25-indekset blev både Topdanmark og RTX sendt sydpå efter deres respektive regnskaber.

Topdanmark leverede en bundlinje stort set som ventet i fjerde kvartal, men underliggende var der skuffende resultater for investeringerne og det forsikringstekniske nøgletal combined ratio. Omvendt betød store tilbageførsler fra tidligere skader, de såkaldte afløb, at indtjeningen blev reddet hjem.

Investorerne var dog ikke helt tilfredse, og forsikringsselskabet faldt 3 pct. til 313,80 kr.

Nordjyske RTX havde mere aktivitet i sit første kvartal af 2018/19, men øgede investeringer og større bemanding gav et fald i driftsoverskuddet. RTX-aktien faldt 1,5 pct. til 172,60 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.