Aktier

Markedsoversigt: Novo og Danske førte an

Novo Nordisk og Danske Bank leverede regnskab fredag og blev begge belønnet med topplaceringer i eliteindekset.

Samlet gik C25-indekset op med 1,9 pct. til indeks 1054,91. Sidste fredag lukkede indekset i 1035,34.

Novo Nordisk lå næsthøjest i C25 med en kursstigning på 4,4 pct. til 317,45 kr., efter at medicinalkoncernen havde afleveret regnskab før børsåbningen.

- Det var alt i alt et udmærket regnskab, selv om det var lidt under det ventede, siger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen, der samtidig vurderer, at selskabets forventninger til 2019 er til den bedre side.

Som fredagen skred frem blev stigningen i Danske Bank mere og mere positiv, og da handlen sluttede lå bankaktien i top med en stigning på 5,2 pct. til 126,80 kr. Regnskabet viste små positive overraskelser for de samlede indtægter og bundlinjen.

For det nye år venter Danske Bank et nettooverskud på mellem 14 og 16 mia. kr., hvor der til sammenligning blev tjent 15 mia. kr. sidste år.

I et ellers positivt dansk aktiemarked endte Ambu klart i bunden af C25 og af samtlige danske aktier. Aktien lukkede med et kursfald på 7,3 pct. i 160 kr., efter at finanshuset Carnegie sænkede anbefalingen af aktien til "sælg" fra tidligere "hold".

Mærsks B-aktie steg 0,7 pct. til 8720 kr. trods skidt nyt om rateudviklingen. Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt på en stribe ruter fra Shanghai og ud i verden, faldt i ugen med 1,2 pct.

Blandt de mindre papirer uden for C25 var der et pænt kurshop til Chemometec på 5,6 pct. til 131,50 kr., efter at selskabet opjusterede forventningerne.

Investorerne på det danske obligationsmarked ventede fredag på arbejdsrapporten, og den var værd at vente på. Den overraskede markant positivt, og så måtte renten en tur op. Størst var effekten dog i USA.

Den tiårige danske statsobligation endte med en rente på 0,09 pct., hvilket var et basispoint over lukkeniveauet torsdag, der var det hidtil laveste lukkeniveau for dette papir. Fredag i sidste uge var renten 0,13 pct.

Den amerikanske tiårige ledende statsobligationsrente steg fra 2,63 pct. før jobrapporten til 2,68 pct. ved danske lukketid.

Jobrapporten viste, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 304.000 personer i januar. Det var markant mere end det ventede niveau på 165.000 personer ifølge Bloomberg News. Tallet for december blev imidlertid revideret noget ned til 222.000 fra tidligere rapporteret 312.000.

Fra Europa var der fokus på en foreløbig opgørelse af prisudviklingen i eurozonen i januar. Den viste en inflation på 1,4 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Det var som ventet af analytikerne ifølge Bloomberg News.

Dermed er der fortsat et stykke vej til Den Europæiske Centralbanks mål om en inflation i underkanten af 2 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.