Aktier

Aktier/middag: DSV og Danske Bank trækker C25 til bunds

Der er en overordnet rolig stemning på aktiemarkedet mandag, men negative kursbevægelser i DSV og Danske Bank er med til at hive C25-indekset ned og dermed give de danske eliteaktier en bundplacering i Europa.

Ved 11.45-tiden ligger C25 0,7 pct. lavere i 1047,7, hvor der ellers er udsving på maksimalt 0,3 pct. - i både positiv og negativ retning - i de store indeks i Frankfurt, London og Paris.

- Det er rimelig roligt på indeksniveau med små bevægelser. Der er pause i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, hvor vi formentlig skal ind i næste uge, før der kommer nyt, så der er ro på den politiske scene, siger aktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank.

Af samme årsag får regnskaber og andre nyheder bundet på enkeltselskaber lov til at fylde i nyhedsbilledet.

DSV FÅR MÅSKE EN KURV

For DSV er det en negativ en af slagsen, der påvirker aktien. Selskabet møder nu tydelig modstand i sine bestræbelser på at overtage den schweiziske konkurrent Panalpina.

Schweizernes hovedaktionær, Ernst Göhner-gruppen, der ejer omtrent 46 pct. af aktierne i Panalpina, støtter nemlig ikke tilbuddet, fremgår det af en meddelelse mandag.

I stedet støtter aktionæren bestyrelsen i at jagte en selvstændig vækststrategi, som kan inkludere opkøb. Panalpina fortsætter med at vurdere situationen med sine rådgivere, lyder det i meddelelsen.

DSV-aktien startede med at falde med 5 pct. på den nyhed mandag morgen, og ved 11.45-tiden ligger den 3 pct. lavere i 517,60 kr. Aktien er dog fortsat steget knap 10 pct., siden det kom frem, at DSV havde afgivet et bud på Panalpina.

FLERE SÆNKEDE KURSMÅL TIL DANSKE BANK

Efter fredagens regnskab for fjerde kvartal fra Danske Bank, der ikke bragte større nyheder om hverken hvidvasksagen i Estland eller den kommende topchef for banken, har flere analysehuse skruet en smule ned for kursmålene for aktien.

For eksempel har norske ABG Sundal Collier sænket sit kursmål til 155 kr. fra 170 kr., JPMorgans kursmål er skruet ned til 160 kr. fra 170 kr., Jyske Bank går til 150 kr. fra 160 kr., og franske Société Générale har sænket sit kursmål til 130 kr. fra 140 kr.

Anbefalingerne er fortsat henholdsvis "køb", "overvægt", "køb" og "hold" hos de fire finanshuse.

Nordea anbefaler fortsat "køb", men har sænket kursmålet til 180 kr. fra 210 kr.

I selve regnskabet viste Danske Bank indtægter på toplinjen, handelsindtægter og en bundlinje, der alle var en spids bedre end ventet i markedet, og for 2019 lægges der op til et samlet overskud på størrelse med 2018's, der lød på 15 mia. kr.

Aktien falder 2,1 pct. til 124,15 kr. mandag morgen efter fredagens fremgang på 5,2 pct.

For Ambu har de foregående to handelsdage budt på store kursudsving, da aktien torsdag - oven på regnskabet for første kvartal 2018/19 - steg 8,6 pct., inden den fredag vendte rundt og faldt 7,3 pct., efter at Carnegie sænkede anbefalingen til "sælg" fra "hold".

I mandagens handel er det den negative stemning fra fredag, der fortsat præger aktien, der ved frokosttid ligger med et fald på 2,9 pct. til 155,30 kr.

FLSMIDTH TOPPER C25

Omvendt har FLSmidth pæn fremgang og topper C25-indekset med et løft på 2,9 pct. til 304,90 kr.

Ingeniørselskabet fik en hård medfart oven på sit årsregnskab torsdag og faldt 9 pct. over to dage.

- Aktien fik et par grimme dage oven på regnskabet, der skuffede investorerne, men den kommer tilbage i dag. Der er ikke noget positivt nyt ude, så det handler nok mest om en modreaktion på den kraftige bevægelse, konkluderer Martin Munk fra Jyske Bank.

FLERE REGNSKABER PÅ VEJ

Mandag er desuden sidste chance for at positionere sig i aktierne i medicinalselskabet Lundbeck og smykkeselskabet Pandora, inden de to tidligt tirsdag afleverer regnskabstal for fjerde kvartal af sidste år.

Hos Lundbeck vil investorerne formelig holde særligt øje med, hvor mange penge selskabet er klar til at bruge på at skabe vækst de kommende år, mens fokus hos Pandora er på, hvordan selskabet igen vil få mere gang i smykkesalget.

Lundbeck stiger 0,2 pct. til 282,90 kr., mens Pandora falder 1,7 pct. til 281,80 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.