Aktier i Asien: Let positive aktier i nytårs-hæmmet handel
Der er små stigninger i de få åbne asiatiske aktiemarkeder tirsdag, hvor investorerne læner sig op ad de amerikanske kolleger på Wall Street, der mandag sendte de amerikanske aktier op.
- Finansmarkedernes positive reaktion på amerikanske data vil aftage med tiden, men håb om en handelsaftale mellem USA og Kina vil fortsat støtte markedet, indtil de to parter kommer til formelle beslutninger, siger senioranalytiker Hiroshi Nakamura fra Mitsui Life Insurance i Tokyo til Reuters.
MSCI's bredeste indeks for aktiemarkederne i Asien/Stillehavet uden for Japan stiger 0,4 pct., men det er på en billig baggrund, idet markederne i Kina, Hongkong, Malaysia, Indonesien, Singapore, Taiwan og Sydkorea og Vietnam er lukket for fejring af Lunar-nytåret.
I Tokyo ligger Nikkei-indekset med et yderst marginalt plus, mens det brede Topix-indeks øger 0,3 pct.
Futures på Dow, S&P og Nasdaq falder under 0,1 pct.
/ritzau/FINANS