Aktier

Slutspurt sikrede lille plus på Wall Street før weekenden

De amerikanske aktier noterede sig fredag for et lille plus i det brede aktiemarked. Aktierne var ellers hele dagen i minus, da investorerne bekymrede sig omkring den globale vækst og handelskonflikten mellem USA og Kina. Trods comeback til it-aktierne.

Artiklens øverste billede
Foto: Mark Lennihan/AP

Det brede S&P 500-indeks vendte et formiddagsminus på 0,9 pct. til et lille plus på 0,1 pct. i de allersidste sekunder af fredagens handel, reddet af it-aktierne, mens Dow Jones-indekset gik tilbage med 0,6 pct. Teknologitunge Nasdaq steg samtidig også 0,1 pct.

Sænkede vækstprognoser for eurozonen, Storbritannien og senest Australien har øget investorernes bekymring for den globale vækst, og samtidig har denne uges handelsnyheder, hvor der er mødepause mellem Kina og USA, ikke været opmuntrende.

Torsdag slog præsident Trump fast, at det ikke bliver til et møde med den kinesiske modpart, Xi Jinping, inden udløbet af handelsvåbenhvilen den 1. marts, og Larry Kudlow, Trumps økonomiske rådgiver, fortalte til Fox Business, at der er "betydelig" afstand i forhandlingerne.

- Fredagens udvikling er egentlig afdæmpet. Taget overskrifterne i betragtning. Jeg er faktisk overrasket over, aktierne ikke er længere nede, sagde Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

Samtidig er det regnskabssæson, og selv om de amerikanske selskaber, ifølge nyhedsbureauet Reuters, frem til fredag i 71 pct. af tilfældene har overgået forventningerne i fjerde kvartal, så er der bekymring omkring fremtiden.

- Regnskaberne har været OK. Aktierne fik det lette løft i starten, hvor alt blev belønnet, fordi markedet var totalt oversolgt. Indtjeningsvæksten vil dog falde ganske markant fremadrettet. Selskabernes forventning er udfordringen, lød det fra Danske Banks seniorstrateg.

- Man kan sige, at situationen er vendt rundt. Før var investorer mere bekymrede end analytikerne, og nu er analytikerne mere forsigtige end investorerne.

Fredag toppede den defensive dagligvarer og forsyning med plusser på 0,5 pct., mens den vigtige it-sektor gjorde comeback og forvandlede et minus på 0,8 pct. til et plus også lige under 0,5 pct., hvilket var hovedårsagen til, at det ikke gik værre denne fredag.

Blandt de store aktienavne faldt Amazon med 1,6 pct., mens Apple mistede 0,3 pct., og Microsoft gik frem med 0,4 pct. De to store olieselskaber Exxon Mobil og Chevron tabte 0,9 og 0,6 pct.

Godt nyt var der også denne fredag. I al fald, hvis man havde aktier i Coty, som sælger skønhedsprodukter, eller i legetøjsproducenten Mattel.

Cotys aktie bragede op med 32,2 pct. efter et regnskab for andet kvartal, som var bedre på både top og bund. Fremgangen for koncernen var løftet af en licensaftale med Burberry Group, der har øget dets salg af luksusprodukter med 11 pct. i perioden.

Mattel røg også i vejret efter sit regnskab for fjerde kvartal. Det var bedre end ventet på grund af fremgang i salget af Barbie-dukker, som for første gang siden 2014 krydsede et niveau på 1 mia. dollar i et kvartal, og fordi Mattel har sparet 521 mio. dollar sidste år og ad den vej løftet sin bruttomargin markant. Aktien i Mattel steg med 23,2 pct.

Electronic Arts (EA), der tidligere på ugen fik hug for sit regnskab, da Fortnite-spillet fra Epic Games udkonkurrerer EA's produkter, gik op med 16,1 pct. EA har netop lanceret spillet Apex Legends, som inden for kort tid allerede har tiltrukket 10 mio. brugere, hvilket er mere end netop Fortnite oplevede i starten.

Goodyear Tire, dem med blimp'et, tabte derimod 9,1 pct. Både omsætningen og bundlinjen skuffede samtidig med, at selskabet er forsigtig med sin prognose for 2019.

Arconic hørte også til i bunden. Selskabet, som for to uger siden opgav at sælge sig selv, da buddene var for lave, lancerede en plan om at splitte selskabet op i to, men det var ikke nok, og aktien faldt med 3,3 pct., da udbyttet samtidig blev reduceret med 66 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.