Aktier

Aktier/åbning: Vækstbelønning til ISS ikke nok til at sikre C25-plus

De danske aktier er startet med tilbagegang fredag morgen, efter at C25-indekset torsdag blev sendt ned af særligt et tungt fald til Mærsk-aktierne.

Fredag morgen er ISS med til at trække i den anden retning, efter at servicekoncernen har sat tal på sit 2018 og luftet forventninger om stor organisk vækst i indeværende år. Det er dog ikke nok til at sikre samlet fremgang.

Fra start falder C25-indekset med 0,3 pct. til 1083,70 - selv om ISS løftes klart efter sit årsregnskab. Mærsk får samtidig et lille comeback efter torsdagens lussing.

Fredag morgens regnskabshøjdepunkt er kommet fra serviceselskabet ISS, der sidste år kunne præsentere en organisk vækst på 3,9 pct. i de fortsættende aktiviteter. Til sammenligning havde analytikerne ventet en vækst på 3,0 pct.

For 2019 stiller ISS desuden mere vækst i udsigt, da prognosen for 2019 lyder på en organisk fremgang på 5-7 pct., hvilket er lidt over selskabets langsigtede forventninger på 4-6 pct.

ISS er startet helt i toppen af C25-indekset med en stigning på 4,7 pct. til 208,50 kr.

Investorerne vil desuden igen holde øje med Mærsk fredag, efter at selskabet torsdag morgen afleverede årsregnskab for 2018 - indeholdende en skuffende prognose for indtjeningen i 2019.

Siden regnskabet har amerikanske Goldman Sachs løftet sit kursmål for Mærsk til 10.500 kr. fra 10.300 kr. og gentaget den positive anbefaling "køb".

Hos Handelsbanken er anbefalingen samtidig løftet til "akkumuler" fra "reducer", mens kursmålet er skruet op til 9200 kr. fra 8700 kr. Hos de svenske kolleger fra SEB er kursmålet sænket til 9000 kr. fra 9500 kr., mens anbefalingen "hold" stadig står ved magt.

B-aktien i Mærsk stiger med 1,1 pct. til 8506 kr. efter torsdagens kraftige dyk på 10,1 pct.

Blandt de mindre selskaber venter der fredag også regnskaber fra investeringsselskabet Luxor, der gør status for første kvartal af regnskabsåret 2018/19, mens A&O Johansen lukker bøgerne for hele 2018.

Bioporto har desuden allerede afleveret sine tal for hele sidste år og forventninger om et stort løft i omsætningen i år, mens driftsunderskuddet til gengæld også ventes at stige.

Bioporto venter i år et salg på 40 mio. kr. og et underskud af den primære drift på 45 mio. kr.

Aktien falder med 2,3 pct. til 4,04 kr. fra start.

Tilbage i C25-regi har Genmab fået sænket sin anbefaling hos Morningstar til "hold" fra "køb". Kursmålet på 1160 kr. fastholdes.

Genmab-aktien falder med 2,1 pct. til 1055 kr. og er med i bunden af C25 efter torsdagens stigning på 6,9 pct., der faldt som reaktion på årsregnskabet for 2018.

Nordea har samtidig fået sænket sin anbefaling til "ligevægt" fra "overvægt" af amerikanske Morgan Stanley. Kursmålet er samtidig sænket til 67,52 kr. fra 69,30 kr.

Bankaktien falder med 1,3 pct. til 56,57 kr. i den tidlige handel.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.