Aktier

Mandagens aktier: Mærsk og FLS trak ned i lysegrønt marked

De danske aktier udviklede sig - med undtagelse af en hurtig svingtur midt på eftermiddagen - ganske roligt i mandagens handel, hvor det endte med med et lille plus.

Artiklens øverste billede
Chr. Hansen-aktien toppede det danske indeks med en stigning på 1,6 pct.

C20 Cap-indekset steg med 0,1 pct. til 1011,57, og det største udsving blandt enkeltaktierne begrænsede sig til 1,8 pct.

Investorerne virkede dermed ikke synderligt påvirkede af weekendens begivenheder i Tyrkiet.

Her mistede knap 300 mennesker livet, da dele af det tyrkiske militær angiveligt forsøgte at kuppe sig til magten, hvilket dog blev forholdsvis hurtigt afværget.

- Vi er ikke rigtigt påvirkede af begivenhederne i Tyrkiet. Markedet er blevet lidt immunt over for sådan nogle ting, hvor trist det end kan lyde. For både angrebet i Nice og weekendens begivenheder i Tyrkiet er tragiske hændelser, siger Kim Sejdelin, der er aktiehandler hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Blandt selskaberne var der fokus på Nordea og Danske Bank, som er de næste i C20 til at komme med regnskaber for andet kvartal. De regnskaber falder henholdsvis onsdag og torsdag.

Mandag hævede den schweiziske storbank Credit Suisse anbefalingen af Nordea-aktien til "outperform" fra "neutral".

Nordea-aktien, der er faldet med knap 24 pct. i år og dermed er den dårligste aktie i C20, steg 0,7 pct. til 57,85 kr., mens Danske Bank satte sig 0,2 pct. til 175,70 kr.

Allerøverst i C20 endte ingredienskoncernen Chr. Hansen, der uden bagvedliggende nyheder steg med 1,6 pct. til 425,90 kr.

Transport- og logistikselskabet DSV kørte frem med 0,7 pct. til 279,20 kr. Bank of America - Merrill Lynch har løftet sin anbefaling af den aktie til "neutral" fra "underperform", mens kursmålet er skruet op til 296 kr. fra 200 kr.

Opmærksomhed var der også til ingeniørkoncernen FLSmidth, der sluttede sidste uge godt af, efter at kollegaen Atlas Copco overraskede positivt med sit regnskab for andet kvartal fredag.

FLSmidth-aktien endte mandag i den modsatte ende med et fald på 1,8 pct. til 260,90 kr.

Den svenske konkurrent Sandvik kom mandag med sit regnskab for andet kvartal, der overraskede lidt til den positive side, men samtidig annoncerede selskabet et frasalg af sin division for mineudstyr, der er lidt i samme boldgade som FLSmidth.

Det skete med et regnskabsmæssigt tab på 800 mio. svenske kr.

- Det fortæller, at den her industri har det utroligt svært, og at dem, der skal ind og tage nye ting i mineindustrien og købe op, ikke er villige til at betale ret meget for det. De kan godt se, at mineselskaberne har en svær position, og at der går lang tid, før de begynder at investere igen, konstaterer Jacob Pedersen, der er analysechef hos Sydbank, over for Ritzau Finans.

Fokus var der også på A.P. Møller-Mærsk, efter at to af konglomeratets containerrivaler - Hapag-Lloyd og United Arab Shipping Company (UASC) - gennemførte den fusion, de har flaget med gennem længere tid.

Tyske Hapag-Lloyd bliver det fortsættende selskab efter fusionen, der løfter det samlede selskab op til det femtestørste rederi i containerbranchen, hvor A.P. Møller-Mærsks af slagsen, Maersk Line, sidder på tronen som det største.

Meddelelsen blev dog overskygget af, at Hapag-Lloyd samtidig kom med nedslående kommentarer om markedsudviklingen og nedjusterede forventningerne som følge af blandt andet lave fragtrater. Det sendte aktien tungt ned, og det smittede af på Mærsk.

- Hapag-Lloyds kommentarer om markedssituationen peger på, at selskabet er relativt bekymret omkring udviklingen. Det ser også ud til at smitte af på Mærsk, siger Kim Sejdelin fra Jyske Bank.

Mærsks B-aktie faldt med 1,3 pct. til 8365 kr.

Blandt de mindre selskaber på fondsbørsen var der desuden nyt om de børsnoterede fodboldklubber, der i weekenden tog hul på den nye sæson i Superligaen.

Det endte med sejre til FC København, Brøndby og AGF over henholdsvis Lyngby, Esbjerg og Sønderjyske, mens Silkeborg IF og AaB spillede uafgjort mod henholdsvis OB og AC Horsens.

Brøndby-aktien steg med 12,7 pct. til 0,85 kr., Aarhus Elite, der står bag AGF, steg 4,7 pct. til 0,29 kr., mens Parken Sport & Entertainment, der er selskabet bag FC København, faldt med 0,8 pct. til 62 kr. AaB-aktien steg 2,3 pct. til 0,26 kr., mens SIF-aktien ikke blev handlet mandag.

Ligeledes blandt de små aktier, men med noget omvendt fortegn, kom der ud på eftermiddagen fokus på konvolutproducenten Intermail, efter at selskabet fortalte, at de igangværende strategiovervejelser muligvis kan kaste en nedjustering af forventningerne af sig.

Intermail venter at melde mere ud i midten af august, men aktien faldt efter meldingen mandag med 8,3 pct. til 22 kr.

/ritzau/FINANS

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.