Aktier

Aktier: Børserne i Asien når højeste niveau i år

Børserne er igen i fremgang i Asien torsdag, og man skal efterhånden kigge mere end et halvt år tilbage for at finde et lige så højt niveau for Asia-Pacific-indekset over regionens største aktier.

Artiklens øverste billede
I Kina er der også fremgang efter en uges tid med faldende eller stagnerende kurser i de toneangivende indeks.

Indekset, som beregnes af Morgan Stanley, stiger 0,3 pct. takket være opdrift fra regnskabssæsonen og en styrkelse af olieprisen. Desuden er der rygter om væsentlige nye væksttiltag i Japan fra premierminister Shinzo Abes nyligt styrkede regering.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei, stiger 0,7 pct. og ligger i det højeste niveau i syv uger. Den japanske yen er svækket yderligere af stimulusforventningerne og ligger på sit svageste niveau over for dollar i halvanden måned, hvilket hjælper den eksportafhængige japanske industri.

Manien med Pokémon Go-spillet har fortsat tag i markedet. Nintendo-aktien, der er mere end fordoblet på to uger på grund af den enorme omtale af det nye mobilspil, stiger 3,7 pct. efter ellers at være faldet heftigt tilbage onsdag. Samtidig stiger McDonald's Japan knap 5 pct. og er gået mere end 20 pct. frem på tre dage efter at have annonceret et samarbejde med Nintendo om spillet.

I Kina er der også fremgang efter en uges tid med faldende eller stagnerende kurser i de toneangivende indeks. Nøgletallene har været blandede for den store vækstøkonomi, men torsdag smider investorerne bekymringerne for en stund. Shanghai Composite og CSI 300 oplever stigninger på henholdsvis 0,7 og 0,9 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger også til et plus på 0,7 pct.

I resten af regionen er der mindre udsving med små fald i Sydkorea, Indien og Singapore men ellers generelt stigninger.

Ritzau Finans

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.