Aktier

USA tendens: Stigninger i sigte på dag med mange nyheder

Det tyder på, at de amerikanske aktier vil lægge ud med stigninger, når børserne på den anden side af Atlanten åbner fredag.

Futures for de tre store indeks ligger kort før åbningen med en stigning på 0,1 pct. i Dow Jones og et lille hop for S&P 500 og Nasdaq-indekset på 0,2 pct.

Dermed tyder det på, at stemningen er vendt, efter at de amerikanske værdipapirer lukkede iklædt rødt torsdag. S&P 500-indekset faldt 0,4 pct. til 2165,17, Dow Jones faldt ligeledes 0,4 pct., mens det teknologidominerede indeks Nasdaq faldt 3 pct. til indeks 5073,90. Aktierne faldt dermed fra rekordniveauet, efter at en række regnskaber skuffede.

- Vi har haft en stor fremgang i globale aktier i næsten en måned, og det har accelereret gennem regnskabssæsonen. Det er nu tid til at fordøje de stigninger. I næste uge kommer der flere regnskaber, og alle ser frem mod det. Overordnet har det været en anstændig regnskabssæson indtil videre, siger Christian Gattiker fra Julius Baer Group til Bloomberg News.

På selskabssiden er der forud for børsåbningen offentliggjort flere regnskaber. General Electric kom bedre end ventet ud af årets andet kvartal, hvor den amerikanske industrikoncerns justerede overskud per aktie steg til 0,51 dollar i kvartalet.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet en indtjening på 0,46 dollar per aktie. I formarkedet falder GE-aktien dog med 2,8 pct.

Det amerikanske konglomerat Honeywell, der producerer alt fra forbrugsvarer til ingeniørløsninger og luftfartsprodukter, kom også pænt ud af andet kvartal, hvor bundlinjen overgik forventningerne i markedet.

Honeywell hentede en indtjening per aktie på 1,66 dollar i andet kvartal, mens analytikerne havde ventet et resultat på 1,64 dollar, viser estimater indsamlet af Bloomberg News. Forud for børsåbningen falder denne aktie også 2,7 pct.

For hele 2016 venter Honeywell desuden nu en indtjening per aktie på 6,60-6,70 dollar mod den tidligere forventning om en indtjening på 6,55-6,70 dollar per aktie.

Chipproducenten Advanced Micro Devices stiger omvendt 10,5 pct. i formarkedet, efter at selskabet har fremlagt et regnskab, der viste omsætningsvækst for første gang siden 2014.

Kaffekæden Starbucks er også kommet i søgelyset fredag. Salget af kaffe og andre at butikskædens produkter er ikke steget så meget, som analytikerne havde forventet, og det skuffer markedet, der sender aktien ned med 1,4 pct.

Den sammenlignelige salgsvækst i tredje kvartal landede på 4 pct. mod de 5,6 pct., som konsensus blandt analytikerne lød på, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Kort før åbningen meddelte en kilde med kendskab til forløbet ifølge Bloomberg News, at telekoncernen Verizon er tæt på at indgå en aftale om at købe Yahoo, skriver mediet.

De to selskaber holder en-til-en-samtaler. En aftale er dog ikke færdigbehandlet, og derfor kan Verizon risikere at gå tomhændet hjem, fortæller kilderne. Verizon-aktien falder i formarkedet 0,4 pct. umiddelbart efter meddelelsen, mens Yahoo-aktien stiger 1 pct.

/Ritzau Finans

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.