Aktier

USA tendens: Yahoo-køb stjæler fokus frem mod rolig åbning

Der er udsigt til en rolig start, når de amerikanske aktiemarkeder åbner for handel mandag.

Futures for de store amerikanske aktieindeks rykker i hvert fald ikke meget på sig forud for markedsåbningen, hvor Dow Jones og S&P 500 går frem med knap 0,1 pct., mens Nasdaq ligger uændret.

I Asien gjorde aktierne heller ikke meget væsen af sig, og de fleste aktiemarkeder lukkede med begrænsede stigninger, mens de japanske aktier dog gik en smule tilbage. I Europa er stort set samtlige aktiemarkeder iklædt grønne farver, men heller ikke her oplever investorerne de helt store udsving.

Fredag steg S&P 500-indekset med 0,5 pct. til 2175,03, mens Dow Jones-indekset gik 0,3 pct. frem til 18.570,85, og Nasdaq-indekset løftedes 0,5 pct. til 5100,16.

På selskabssiden er der dog kommet en række nyheder, der kan komme til at stjæle spotlyset, når handlen skydes i gang i USA.

Efter længere tids spekulation er det blevet officielt, at telekoncernen Verizon overtager kerneforretningen hos Yahoo, der især er kendt for sin webbaserede søgemaskine.

Ifølge Bloomberg News har Verizon oplyst, at det køber Yahoos internetforretning til en samlet pris på omkring 4,83 mia. dollar - svarende til 32,7 mia. kr.

De resterende aktiviteter i Yahoo, som altså ikke omfatter kerneforretningen, vil fortsætte under et andet navn og gennem et børsnoteret investeringsselskab, skriver mediet.

Verizon stiger 0,7 pct. i formarkedet, mens Yahoo faldet med 0,6 pct. oven på nyheden.

Det amerikanske teleselskab Sprint får også et løft i formarkedet på 4,3 pct. Selskabet offentliggjorde mandag et regnskab for første kvartal, der var en positiv overraskelse.

Sprint landede et justeret driftsresultat (EBITDA) på 2,46 mia. dollar mod ventet 2,34 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Resultatet blev hentet på baggrund af en omsætning på 8,01 mia. dollar - en spids højere end de 7,99 mia. dollar, der var ventet blandt analytikerne.

Amerikanske Kimberly-Clark, der står bag papirlommetørklæderne af mærket Kleenex, overgik også markedets forventninger i sit andet kvartal. Regnskabet mandag viser, at selskabet kom ud er kvartalet med en justeret indtjening per aktie på 1,53 dollar mod ventet 1,47 dollar, viser Bloombergs indsamlede estimater.

Selskabets aktie falder dog 2,7 pct. i formarkedet.

Før handelsstart kom det også frem, at underholdningskoncernen AMC, der ejer biografer i USA, Europa og Asien, har kastet snøren ud efter konkurrenten Carmike.

AMC byder ifølge Bloomberg News 1,2 mia. dollar - eller 8,1 mia. kr. - for Carmike svarende til 33,06 dollar per aktie. Det sker, efter at koncernen tidligere har fået et bud på 30 dollar afvist.

Det højere bud ser ud til at formilde Carmike, og bestyrelsen anbefaler enstemmigt aktionærerne at takke ja til buddet. Selskabets aktie stiger samtidig 1,2 pct. forud for børsåbningen.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.