Aktier

USA/tendens: Udsigt til sivende marked ved åbningen

Der er udsigt til svagt faldende amerikanske aktier, når markedet åbner tirsdag. Futures ligger uens med små fald i Dow Jones og S&P 500, mens Nasdaq-futures stiger en smule. Flere større selskaber har inden børsåbning tirsdag leveret nyt for andet kvartal.

S&P 500-indekset faldt mandag 0,3 pct. til 2.168,48, mens Dow Jones-indekset gik 0,4 pct. tilbage til 18.493,06, og Nasdaq-indekset sank 0,1 pct. til 5097,63.

McDonald's kom ud af andet kvartal med en lidt højere indtjening - trods at salget gik tilbage. Aktien falder i formarkedet med 3,5 pct. til 123 dollar.

Den globale kæde langede burgere, pomfritter, drikkevarer og andre kalorier over disken for 6,27 mia. dollar i april, maj og juni, hvilket var et fald på 4 pct. fra samme kvartal i 2015. Fraregner man valutaudsving, var der dog kun tale om et dyk på 1 pct. Driftsoverskuddet voksede dog til 1858 mio. dollar - en fremgang på 3 pct. målt i lokal valuta.

På bundlinjen faldt indtjeningen per aktie godt nok til 1,25 dollar fra 1,26 dollar, men ser man bort fra engangsomkostninger og valutaudsving i de to kvartaler, bryster McDonald's sig af en 13 pct. fremgang på bundlinjen.

Storproducenten af entreprenørmaskiner Caterpillar, der ligesom danske FLSmidth også leverer udstyr til mineindustrien, landede bedre end ventet i andet kvartal, idet det ordinære overskud per aktie kom ind på 1,09 dollar mod ventet 96 cent ifølge estimater fra Bloomberg News.

Det bedømmes i formarkedet til et fald på 0,7 pct. til 78,15 dollar.

Det amerikanske konglomerat 3M nedjusterede tirsdag forventningerne til såvel omsætning som indtjening, hvilket i formarkedet har sendt selskabets aktie ud i et fald på 4,4 pct. til 150,74 dollar.

3M falder i formarkedet 1,5 pct. til 176,90 dollar.

Selskabet, der hvis produktportefølje spænder lige fra "post-it"-mærkater til farmaceutiske produkter, venter nu en indtjening på 7,55 dollar per aktie, hvor forventningen tidligere var et resultat på 7,6-7,65 dollar per aktie.

Den amerikanske kemigigant Dupont opjusterer forventningerne efter et andet kvartal, der bød på fremgang i indtjeningen. Aktien stiger i formakredet med 0,5 pct. til 69,21 dollar.

Konglomeratet, der overtog danske Danisco i 2011 og er på vej til at blive lagt sammen med Dow Chemical i en fusion til 130 mia. dollar, nåede en omsætning på 7061 mio. dollar - hvilket er et fald fra 7121 mio. dollar i samme periode sidste år.

Bundlinjen steg til gengæld til 1024 mio. dollar fra 945 mio. dollar. Det gav et driftsresultat på 1,24 dollar per aktie mod ventet 1,10 dollar blandt analytikerne ifølge Bloomberg News.

Efter amerikansk børstid er der regnskab fra Nasdaq-noterede Apple. Aktien ligger i formarkedet stort set uændret og koster 97,25 dollar.

Salget af flagskibsproduktet iPhone bliver det springende punkt, når it-giganten Apple aflægger regnskabet for tredje kvartal. Og markedets forventninger er for første gang ikke tårnhøje. Tværtimod.

Analytikerne spår en indtjening per aktie på 1,39 dollar ifølge en rundspørge foretaget af Thomson Reuters. Det kan sammenholdes med en indtjening per aktie på 1,85 dollar i tilsvarende kvartal året før.

- Det er iPhone-salget, der er altafgørende, i og med at Apple tjener langt hovedparten af sit overskud fra iPhone-salg. Spørgsmålet er, hvordan de får det bragt tilbage til vækst. Det er der lav forventning til i markedet, siger Robert Jakobsen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.