Aktier

USA/tendens: Apple og Twitter tager fokus sammen med Coca-Cola

Der vil være fokus på Apple og Twitter, når det amerikanske aktiemarked åbner onsdag, da de to selskaber skal i ilden efter at have leveret regnskab sent tirsdag.

Apples regnskab overraskede positivt, da salget ikke faldt helt så meget som forventet. Producenten af iPhones og Macbooks har de seneste måneder været presset på væksten, men et fald på 15 pct. i kvartalet var bedre end frygtet.

Det var ifølge Bloomberg salget af den billige iPhone-model, SE, som overraskede positivt, og Apple-aktien stiger 7,5 pct. i formarkedet.

I en anden boldgade var Twitter også på banen med regnskab tirsdag, men her er reaktionen omvendt meget negativ, da aktien falder 9,8 pct. i formarkedet.

Twitter omsatte for 602 mio. dollar i kvartalet op til juli. Det betød et underskud i kvartalet på 107 mio. dollar. Til gengæld gjorde det mere ondt, at antallet af aktive brugere kun steg til 313 mio., hvilket var et hop på 3 mio.

Det generelle aktiemarked vil formentlig åbne med mindre stigninger. Futures for det brede S&P 500-indeks stiger 0,2 pct., Dow Jones stiger 0,3 pct., mens Nasdaq - hvor både Twitter og Apple indgår - ser ud til at stige 0,8 pct.

Investorerne vil muligvis holde sig en anelse afventende onsdag, da der klokken 20 kommer en meddelelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som afslutter sit seneste rentemøde.

Der er ikke forventninger om, at banken justerer sin pengepolitik, så det bliver i stedet indikationer for den næste stramning, som der vil blive kigget efter.

- Vi venter ingen renteforhøjelse fra Fed i aften. Men der er risiko for, at Fed holder døren åben for en renteforhøjelse allerede til september, da mange af deres bekymringer er forsvundet.

- Fed er blandt andet beroliget af markedernes meget rolige reaktion på det britiske "nej" til EU, ligesom jobvæksten igen er tiltaget, skriver Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank, i en skriftlig kommentar.

Bag sig har investorerne et svagt nøgletal i form af varige goder, der måler salget af varer som biler, tv og møbler. Salget faldt med 4 pct. i juni på månedsbasis, hvilket var langt svagere end ventet, da økonomerne ifølge Bloomberg havde ventet et fald på 1,4 pct.

Blandt de øvrige selskaber har der også været regnskab fra Coca-Cola, der har nedjusteret forventningerne oven på andet kvartal. Selskabet venter nu en organisk salgsvækst på 3 pct., hvor forventningerne tidligere lød på 4-5 pct.

Coca-Cola-aktien falder med 2 pct. i formarkedet, selv om indtjeningen i kvartalet var en smule højere end forventet.

I en anden sektor har der været regnskab fra flyproducenten Boeing, som for første gang siden 2009 har haft underskud.

En nedskrivning og en ekstra skatteregning var med til at presse resultaterne, der endte med et underskud på 0,44 dollar per aktie. Det var dog markant bedre end ventet, da analytikerne ifølge Bloomberg havde ventet et minus på 0,94 dollar.

I forbindelse med regnskabet nedjusterer flyproducenten forventningerne til hele året og sigter nu efter en indtjening på 6,10-6,30 dollar mod tidligere 8,15-8,35 dollar.

Boeing-aktien stiger 1,5 pct. i formarkedet.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.