Aktier

Aktier/åbning: Klap på skulderen løfter Mærsk i grønt marked

Det danske aktiemarked har taget hul på torsdagen med små stigninger, hvor flere af selskaberne herhjemme enten har fået nyt fra udenlandske kolleger eller selv har haft nyt at fortælle om til markedet.

Ved markedsåbning stiger det ledende C20 Cap-indeks med 0,3 pct. til 1.035,82. Det følger, efter at det danske eliteindeks onsdag sluttede 0,2 pct. lavere.

Blandt de danske selskaber har de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, godkendt Zealand Pharmas diabetesmiddel Lixisenatid - også kendt som Lyxumia. Godkendelsen baner vej for, at Sanofi, som det danske selskab har et samarbejde med, kan lancere lægemidlet, der er det første som Zealand har opfundet, i USA.

FDA's godkendelse af Lixisenatid gælder til behandling af voksne med type 2-diabetes. Godkendelsen udløser en milepælsbetaling på 34 mio. kr. fra Sanofi. Som følge af aftalen er Zealand desuden berettiget til at modtage yderligere milepælsbetalinger på op til 914 mio. kr. samt licensbetalinger af salget på globalt plan. Zealand stiger 9,2 pct. til 130 kr.

Vendes blikket mod eliteselskaberne har A.P. Møller -Maersk fået hævet sin anbefaling hos den schweiziske storbank Credit Suisse, der nu har anbefalingen "outperform" mod tidligere "neutral", fremgår det af data fra Bloomberg. Schweizerne har desuden hævet kursmålet til 11.684 kr. fra 9.030 kr. B-aktien i det lyseblå konglomerat stiger 1,9 pct. til 8.620 kr.

Inden for vindsektoren har møllemageren Vestas fået en del branchenyt - herunder fra sin spanske konkurrent Gamesa, som onsdag eftermiddag opjusterede forventningerne. Gamesa fremhæver ud over fremgang på det indiske og latinamerikanske marked også en god udvikling i Europa og USA.

Derudover har den tyske vindmølleproducent Nordex opjusteret sine forventninger til driftsindtjeningen for resten af 2016, fremgår det af regnskabet, der er kommet torsdag morgen. Vestas-aktien stiger 1,3 pct. til 467,90 kr.

Også ingrediensvirksomheden Chr. Hansen har fået branchenyt, da den franske fødevarekoncern Danone, der er verdens største yoghurtproducent, er kommet med regnskab for første halvår.

Regnskabet viser, at højere priser har bidraget til at løfte driftsoverskuddet hos Danone en anelse mere end ventet blandt analytikere i markedet ifølge Bloomberg. Den højere indtjening kom på trods af en lavere toplinje, der var præget modvind på valutasiden. Chr. Hansen starter 0,2 pct. højere til 420,10 kr.

Branchenyt fra udlandet er der ikke til TDC. Men til gengæld har telekoncernen fået løftet sit kursmål hos det store finanshus Morgan Stanley, der sætter sit nyt kursmål til 42 kr. fra tidligere 39 kr., viser data hos Bloomberg. TDC-aktien stiger 0,3 pct. til 34,96 kr.

Også NKT kommer til at kigge mod regnskaber fra sine konkurrenter, hvor en af dem er kommet med tal allerede fra morgenstunden. Nexans, der konkurrerer med NKT's Cables-division, har formået at vende underskud til overskud i årets første seks måneder. Senere på dagen kommer også Prysmian med regnskab. NKT falder 0,1 pct. til 341,50 kr.

Inden for biotekbranchen har Onxeo indgået en partneraftale for syv sydamerikanske lande, hvor Pint Pharma fremover vil komme til at stå for at indhente markedsføringstilladelse og markedsføre Onxeos kræftmiddel Beleodaq. Onxeo stiger 6,9 pct. til 24,70 kr.

Desuden har ALK Abelló fået sænket anbefalingen hos Handelsbanken, efter at firmaets amerikanske partner, Merck, tidligere på ugen valgte at opsige samarbejdet mellem de to selskaber på det potentielt store marked i USA.

Den svenske bank har nu anbefalingen "reducer" mod tidligere "akkumuler", mens kursmålet er skåret til 1288 kr. fra 1.102 kr., viser data fra Bloomberg. ALK-Abelló falder 0,9 pct. til 959 kr. Det følger efter onsdages kursfald på 17,5 pct.

Slutteligt kan Parken Sport & Entertainment glæde sig over, at selskabets fodboldhold, FC København, onsdag sikrede sig et fornuftigt udgangspunkt inden returkampen i Champions League-kvalifikationen med 1-1 ude mod de rumænske fodboldmestre, Astra Giurgiu. Parken-aktien er endnu ikke handlet.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.