Aktier

Europa/aktier: Logitech og Rolls-Royce funklede i rødt marked

De europæiske aktieindeks måtte tage til takke med fald torsdag, hvor regnskaber fra flere store selskaber i Europa stjal fokus.

I Tyskland faldt DAX-indekset 0,4 pct., i Frankrig gik CAC 40 tilbage med 0,6 pct., mens britiske FTSE 100 dykkede 0,4 pct.

Onsdag valgte den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som ventet at holde renten i ro, mens banken alligevel åbnede døren på klem for en renteforhøjelse i år. Investorerne var torsdag en smule afventende frem mod rentebeslutningen i den japanske centralbank fredag, hvor det europæiske banktilsyn ligeledes offentliggør resultatet af en bankstresstest.

»Markedet fordøjer lige nu alle de tidligere stigninger efter brexit-faldet. Regnskaberne har generelt været gode. Investorerne kan være en smule tøvende i øjeblikket, mens de venter på Bank of Japan og efter de seneste stigninger, der kan indikere nogle "overkøbte" niveauer,« siger Philippe Gijsels, chefstrateg i BNP Paribas Fortis, til Bloomberg News.

På selskabssiden var der stor fremgang hos schweiziske Logitech, der blandt andet producerer computertilbehør såsom mus, musemåtter, keyboards og lignende. Selskabet kom fantastisk ud af regnskabsårets første kvartal og opjusterer på den baggrund forventningerne til indtjeningen i det forskudte regnskabsår. Overskuddet per aktie landede på 20 cent mod ventet 12 cent blandt analytikerne, skriver Bloomberg Det fik investorerne til at sende aktien op med 13,6 pct.

Flymotorproducenten Rolls-Royce fulgte lige efter med en stigning på 13,5 pct. Selskabet overraskede positivt i sit regnskab for første halvår, hvor det justerede resultat før skat landede på 104 mio. pund. Til sammenligning havde analytikerne ventet et underskud på 19 mio. pund, viser estimater indsamlet af Bloomberg. Der er dog tale om et fald på 76 pct. i forhold til resultatet før skat på 439 mio. pund i samme periode året forinden.

Rejsearrangøren Thomas Cook steg også 8,8 pct., selv om selskabet nedjusterede sine indtjeningsforventninger til hele 2016 som følge af den seneste tids terrorangreb i eksempelvis Tyrkiet og Frankrig. Ifølge en analytiker fra Berenberg var det dog forventet i markedet, skriver Bloomberg.

På trods af nedjusteringen holder Thomas Cook fast i, at selskabet vil udbetale mellem 20 til 30 pct. af nettoindtjeningen som udbytte i år.

Adidas blev desuden belønnet med en stigning på 2,8 pct. Selskabet øgede salget i andet kvartal og skruede i forbindelse med den foreløbige opgørelse over perioden op for forventningerne til året.

I bunden af det fælleseuropæiske indeks endte det italienske olieserviceselskab Saipem. Onsdag efter børsluk offentliggjorde selskabet et regnskab for andet kvartal, hvor driftsresultatet, EBITDA, overgik analytikernes forventninger. Samtidig sænkede Saipem dog forventningerne til hele 2016, og torsdag faldt aktien 9,8 pct.

Der var også fald til det britiske selskab Smith & Nephew, der konkurrerer med Coloplast inden for visse dele af markedet for sårplejeprodukter Selskabet har haft sværere ved at sælge den type produkter i andet kvartal, da omsætning inden for sårpleje faldt med 4 pct. til 325 mio. dollar i andet kvartal, viser regnskabet, der blev offentliggjort torsdag morgen. Torsdag faldt aktien 5,6 pct. i London.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.