Aktier

Fredagens aktier: Banker og Mærsk var garant for C20-plusset

Bankinvestorerne havde tanket selvtillid op til aftenens offentliggørelse af stress-testen af europæiske banker, og især Jyske Bank-investorerne gik med oprejst pande. Mærsk-aktien leverede igen fremdrift, og konglomeratet blev understøttet af solide stigninger i containerfragtrateopgørelsen fra Shanghai.

Artiklens øverste billede
Jyske Bank-aktien stod fredag for den største stigning i det danske eliteindeks.

Alt i alt kunne C20 Cap-indekset mønstre et lille plus på 0,18 pct. i 1038,38. Smilet i Tyskland var lidt større med et plus i Dax30-indekset på 0,5 pct. ved dansk lukketid.

Jyske Bank leverede dagens største C20-stigning med en fremgang på 2,15 pct. til 276,7kr. Nordea lukkede 1,45 pct. højere i 59,5, imens Danske Bank steg 0,6 pct. til 180,8 kr. Investorerne i de europæiske banker afventer nu aftens offentliggørelse af stress-testen fra EU, hvor man især frygter for de italienske bankers soliditet.

A.P. Møller - Mærsk-aktien holdt sig i et fint plus hele dagen igennem, og A.P. Møller - Mærsk lukkede 1,29 pct. højere i 9030 kr., efter at aktien onsdag og torsdag havde den største stigning i C20-regi. Det blev fredag morgen til positive meldinger fra Shanghai med en stærk stigning i containerspotraterne fra Shanghai til Nordeuropa og til Middelhavet.

Spotfragtraten af en standardcontainer fra Shanghai til Nordeuropa steg med 412 dollar til 1125 dollar per teu. Der sker, efter at containerspotfragtraterne har været presset baglæns i de seneste tre uger. Dagens optur er med til at sikre, at containerfragtraterne ligger massivt højere end lavpunktet i april blot 271 dollar per fragtede teu. A.P. Møller - Mærsk står bag Maersk Line, som er det dominerende containerrederi på ruten mellem Asien og Europa.

Vestas-aktien lukkede med et fald på 0,6 pct. til 464,4 kr. Den tyske vindmøllefabrikant Nordex aflagde torsdag morgen regnskab, hvor tallene for første halvår var lidt bedre end ventet, imens Nordex samtidig gav sine forventninger til indtjeningsmarginal et solidt løft.

I første omgang regerede Nordex-aktien positivt, men kort efter vendte aktien snuden nedad og den endte torsdag med et markant kursfald på 5 pct. og med fredagens fald er Nordex-aktien faldet med 7,7 pct. over to dage. Ifølge en kilde til Aktiefokus "forvandt" der ordrer hos Nordex (plus Acciona) for 500 mio. euro, da de to selskabers regnskabsbøger er blevet sammenlagt. Efterfølgende har Nordex berettet, at årsagen til at Nordex's ordrebog plus Accionas ordrebog ikke blot er lagt sammen skyldes forskelligheden i ordrekravene for at de figurerer i regnskabet. Nordex har strengere ordrekrav end opkøbte Acciona for, at en ordre er fast og ubetinget, lød det.

Novo Nordisk-aktien havde fredag en anonym tilværelse også trods regnskabsnyt fra den store franske konkurrent Sanofi, hvis salg af Lantus og Toujeo var bedre end ventet. Salget af Lantus faldt med 11,2 pct. til 1,465 mia. euro, imens det blev til et Toujeo-salg på 141 mio. euro i andet kvartal.

Lantus er gået af patent og skal afløses af Toujeo. Novo Nordisk, som endte med en moderat stigning på 0,3 pct. i 379,1 kr., er regnskabsaktuel fredag i næste uge.

Aktiefokus

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.