Aktier/tendens: Surheden har fortsat bid i investorerne
Det er ventet, at de europæiske aktieindeks vil åbne tirsdagen med moderate fald, hvor især råvarerelaterede aktier vil lede nedturen. Det danske C20 Cap-indeks lukkede mandag stort set uændret i 1.038,53, hvor det blev holdt oven vande af medicinalsektoren, imens andre europæiske indeks lukkede med fald.
Bankaktierne vil fortsat være i søgelyset, da bankaktierne mandag vendte fra rigtigt pæne plus til minus trods fredagens sene offentliggørelse af EBA's stress-test. Jyske Bank smed mandag 1,1 pct. til 273,70 kr., Nordea tabte 1,3 pct. til 58,70 kr. og Danske Bank faldt 0,1 pct. til 180,70 kr.
FLSmidth og får lidt nyt fra cementsegmentet med regnskab fra Itacementi, der i første halvår fik et salg på 12,12 mia. euro, hvilket er helt på linje med analytikernes forventninger. Itacementi venter at se en lille fremgang i driftsindtjening i andet halvår. Itacementi bekræfter, at tyske heidelbergcement vil have fuld kontrol over italcementi og afnotere Italcementi. FLSmidth tabte mandag 0,4 pct. til 226,4 kr. og FLSmidth eksponering i råvaremarkedet kan presse aktien i tirsdagens indledende handel.
A.P. Møller - Mærsks B-aktie oplevede mandag et pres og aktien endte med et fald på 1,5 pct. til 8.895 kr. og det danske konglomerat var da nederst i C20-regi. Den sure stemning i oliepriserne kan også presse A.P. Møller - Mærsk yderligere tirsdag morgen.
Den stærke udvikling i de defensive medicinalaktier gav mandag Lundbeck en stigning på 1,6 pct. til 274,90 kr., hvilket var bedste regi-performance. Genmab-aktien var med en stigning på 1,0 pct. til 1.218 kr. også godt kørende og Novo Nordisk-aktien lukkede med et plus på 0,5 pct. i 380,90 kr.
Goldman Sachs sænker sine forventninger til aktiemarkedet over de næste tre måneder efter at de har nået rekordniveauer. Det skriver Bloomberg News. Goldman Sachs analytiker Christian Mueller-Glissmann venter at S&P500 og Stoxx Europe 600 falder 10 pct. over de næste tre måneder. Analytikeren siger, at aktierne er dyre samt indtjeningsvæksten er svag. Han råder investorer til at holde sig neutrale over de næste 12 måneder og havde overvægt i kontantbeholdningen.
Aktiefokus