Det kan du vente dig af torsdagens aktiemarked
Der er lagt op til fine kursstigninger i de europæiske finansbyer og Frankfurt vil slå tonen an. Dermed kan de danske investorer også se frem mod en optimistisk åbning, hvor Vestas og Dong vil være i fokus. Dong Energys halvsårsregnskab har dog mislyde, men koncernen kan fastholde forventningerne til 2016. Vestas-investorerne kigger mod det tyske med regnskabet fra Siemens.
Dong Energy, som onsdag lukkede med en stigning på 3,6 pct. i 281,9 kr., er kommet med regnskab for andet kvartal, der viser stærk vækst i top- og bundlinjen, men alligevel en indtjeningen er ligger under forventningerne. Koncernen fastholder den tidligere prognose, hvor Dong Energy venter et EBITDA (business performance) på 20-23 mia. kr. i 2016. Dong skuffer med driften i første halvår og det gælder både EBITDA (eksklusive af- og nedskrivninger) og EBIT. Det blev hos Dong til en vækst i indtjeningen på 19 pct. til 12,41 mia. kr., hvor Bloomberg News havde ventet 12,54 mia. mkr.
- Vi leverede et meget tilfredsstillende resultat for første halvår af 2016. Koncernens driftsindtjening voksede med 19 pct. i forhold til samme periode sidste år, drevet af en stærk vækst i Wind Power, beretter en tilfreds koncernchef Henrik Poulsen.
Vestas endte onsdag med en stigning på 2,2 pct. i 464,20 kr., hvor positive meldinger fra Danske Bank var med til at hjælpe vindmølleaktien. Vestas fik nyt fra den tyske konkurrent Siemens, som i sit forskudte regnskab for tredje kvartal skriver, at salget i Windpower og Renewables steg med to cifret vækstrater. Yderligere skriver Siemens, at koncernen har nydt godt af betydelig vækst i både off shore- og onshore- samt servicemarkedet. Yderligere er indtjeningen hjulpet af et bedre produktmiks. Afsluttende nævner Siemens, at koncernen i juni har underskrevet en bindende fusionsaftale med spanske Gamesa.
Genmab har fået lidt nyt fra kræftmedikamentersegmentet. Merck KGaA har fremlagt regnskab for andet kvartal, hvor salget af kræftmedikamentet Erbitux blev på 232 mio. euro, hvilket var klart over analytikernes forventninger på 222 mio. euro. Merck beretter, at koncernen har oplevet stærk og bredt funderet vækst i alle segmentet, men en negativ valutaeffekt på 9 pct.
Aktiefokus
Aktiefokus