Aktier

Mærsk og banker løfter C20

Der er løft til A.P. Møller-Mærsk og bankerne i det danske eliteindeks, der generelt er præget af risikoappetit, selv om markedet venter spændt på, hvad der kan vise sig at blive historiske nyheder fra England.

C20 Cap-indekset ligger i et plus på 0,6 pct. til indeks 1026,56.

- Vi er lidt tilbageholdende generelt i markedet, mens vi venter på, hvad der kommer til at ske i den britiske centralbank. De kan skrive historie ved at sænke renten. Og det regner vi med, at de gør, forklarer Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank, over for Ritzau Finans.

Den britiske centralbank, Bank of England, har rentemeddelelsen i kalenderen kl. 13 dansk tid. Her offentliggøres der også en inflationsrapport, ligesom der kan være nye stimuli på vej.

A.P. Møller-Mærsk går frem, hjulpet af en stigning i olieprisen på knap 3 pct. onsdag. Torsdag ved middagstid er lidt af prisstigningen dog gået i sig selv igen.

- Det er olieprisen, der især steg i går aftes, som trækker Mærsk op, slår Sydbanks afdelingsdirektør fast.

A-aktien i Mærsk stiger med 2,3 pct. til 8640,00 kr., mens B-aktien ligger 2,1 pct. højere i 8985,00 kr.

Alle tre C20-bankaktier er med til at trække eliteindekset op i det positive terræn.

Jyske Bank løftes med 1,9 pct. til 273,50 kr., Nordea stiger 1,2 pct. til 58,65 kr., og Danske Bank hæves med knap 1 pct. til 179,40 kr.

- Vi ser en pæn interesse generelt for finansaktierne i Europa, modsat hvad vi ellers har set i perioder. Det smitter også lidt af på de danske bankaktier, analyserer Ole Kjær Jensen.

En mulig kommende C20-aktie - Dong Energy - falder efter offentliggørelsen af sit første regnskab som børsnoteret virksomhed torsdag morgen.

- Ser man på tallene, er de også lidt til den svage side, siger Ole Kjær Jensen, men påpeger samtidig, at analytikernes estimater var relativt spredte.

Dong landede i andet kvartal et driftsoverskud før skat, renter samt af- og nedskrivninger, EBITDA, på 4320 mio. kr. mod de 4542 mio. kr., som var medianen af analytikerestimaterne, hvis estimater gik fra bare 3,2 mia. kr. til hele 5,7 mia. kr.

Dong-aktien sætter sig 3 pct. til 273,80 kr.

Vestas ligger, ligesom det var tilfældet onsdag, i den øverste del af markedet med en fremgang på 1,8 pct. til 472,60 kr.

- Vestas har en stigning på baggrund af pæne nyheder fra Siemens regnskab, hvori man kan læse, at der er tocifrede vækstrater på vinddelen, forklarer Ole Kjær Jensen.

Torsdag er sidste dag til at positionere sig før regnskabet fra medicinalgiganten Novo Nordisk forud for markedets åbning fredag.

- Investorerne er måske lidt mere afventende på de defensive aktier. Undtagelsen er Novo, som er regnskabsaktuel i morgen, vurderer Sydbanks afdelingsdirektør.

Novo stiger med 0,1 pct. til 366,90 kr.

Også transportkoncernen DSV fremlægger regnskab fredag fra morgenstunden. DSV-aktien løftes 0,2 pct. til 291,00 kr.

Uden for eliteindekset er der kommet regnskab fra Banknordik, der har løftet den nedre ende af sine forventninger til et resultat før nedskrivninger, engangsposter, kursreguleringer og skat i niveauet 160-190 mio. kr. mod tidligere ventet 150-190 mio. kr.

Banknordik-aktien stiger 3,3 pct. til 125,50 kr.

Bioporto, der til gengæld har nedjusteret sine forventninger på grund af udgifter til en genansøgning for Ngal-testen i USA, ligger til et fald på 2,1 pct. til 2,34 kr.

Blandt de absolutte højdespringere ligger Parken Sport & Entertainment til en gevinst på 4,4 pct. til 71,00 kr., efter at FC København onsdag aften sikrede sig videre deltagelse i europæisk regi.

Spørgsmålet er dog, om det bliver i gruppespillet i Champions League eller i den mindre lukrative Europa League, som allerede er indregnet i årets forventninger. Det afhænger af forløbet i næste spillerunde, som der trækkes lod til fredag.

FCK fik en samlet sejr på 4-1 over rumænske Astra Giurgiu i Champions League-kvalifikationen.

Ritzau Finans

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.