Sådan går det på det danske aktiemarked fredag middag
Novo Nordisk får fredag læsterlige kurstæv efter et skuffende regnskab, hvor selskabet venter intensiveret konkurrence på det vigtige marked i USA. Det store fald er med til at presse C20 Cap-indekset ned med 1,3 pct. til 1.017,58, hvor DSV-aktien modsat er med til at trække lidt i den anden retning efter et opløftende regnskab, der også har budt på en opjustering af forventningerne til det primære resultat. Det tyske Dax-indeks stiger 0,1 pct. forud for eftermiddagens vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport.
Novo Nordisk-aktien bliver rundbarberet og dykker med 7,8 pct. til 338,30 kr. Medicinalgiganten bliver presset i USA og hurtigere end markedet havde regnet med, hvor prognoserne for både salget og EBIT-indtjeningen bliver nedjusteret og hvor salget skuffer betydeligt. Menuen står på øget konkurrence og udsigten heder nu moderat prisfald mod tidligere ventet fladt prismiljø. Swedbank beretter, at de svagere udsigter for Novo Nordisk i USA er en overraskelse for markedet, men ikke for Swedbank selv, som nævner, at Novo Nordisk selv ser moderat lavere priser i USA (via rabatter) i 2017, hvor der tidligere var tale om en flad prisudvikling. Swedbank nævner, at de to positive elementer i regnskabet fra salget af Tresiba og salget i Kina.
DSV-aktien stiger med 2,7 pct. til 302,50 kr. Transportkoncernens regnskab for andet kvartal viste overraskende solid drift i forhold til analytikerprognosen, og koncernchefen pointerer, at integrationen af UTI går bedre end ventet UTi's negative driftsresultat er neutraliseret kun 5 måneder efter overtagelsen. DSV løfter forventningen til det primære resultat i 2016, hvor det nu ventes at lande mellem 3,3-3,5 mia. kr., hvor den tidligere prognose var på 3,1-3,5 mia. kr. Den forbedrede udsigt til driften skyldes den positive udvikling med integrationen af UTI Worldwide, hvilket dog delvist bliver modvirket af en negativ valutaeffekt. Finanshuset Davy kalder regnskabet for solidt i forhold til høje forventningerne. Davy fremhæver også, at integatione af UTi er forud for planen, og det ser det også som opmuntrende, at de originale DSV-aktiviteter fortsat ser ud til at vinde markedsandele.
DONG Energy ligger med et fald på 2,1 pct. i kurs 273,60 kr. og dermed fortsættes nedturen efter torsdagens regnskab. Efterfølgende har Jyske bank indledt sin dækning af aktien med anbefalingen reducer og et kursmål på 290 kr. Yderligere er Dong Energy parat til at hjælpe Storbritannien, hvis premierminister Teresa May vil droppe det medieombruste atomkræftprojekt Hinkley Point C. Det beretter Dong's koncernchef Henrik Poulsen, som pointerer over for Bloomberg News, at Dong Energy kan accelerere udbygningen af havvindmølleparker.
Lundbeck-aktien er presset 1,2 pct. tilbage til 270,90 kr. og medicinalaktien følger den negative udvikling hos Novo Nordisk-aktien. Nordea-aktien er til gengæld godt kørende med en stigning på 0,9 pct. til 59,25 kr.
Aktiefokus