- Opdateret 08/08/2016 kl. 06:59
Sådan går det med aktierne i Asien: Asiatiske markeder følger op på solide jobtal
De fjernøstlige aktiemarkeder følger op på fredagens solide amerikanske arbejdsmarkedsrapport mandag morgen.
Det betyder generelle kursstigninger på samtlige asiatiske aktiemarkeder.
- Et muligt tilbageslag for de amerikanske jobdata havde holdt en del investorer tilbage, og nu har de seneste data fjernet de bekymringer. Det giver plads til en renteforhøjelse i år, vurderer chefstrateg Hitoshi Asaoka fra Mizuho Trust & Banking Co i Tokyo over for Bloomberg News.
I Japan får aktiemarkedet yderligere støtte fra en styrkelse af de amerikanske dollar, som stammer fra udsigten til højere amerikanske renter oven på fredagens gode data.
Det toneangivende Nikkei 225-indeks ligger med et plus på 2,1 pct., men det bredere Topix-indeks stiger 1,7 pct.
Børsen i Hongkong følger op med et plus på 1,2 pct., mens de fastlandskinesiske børser holder sig inden for plusser på 0,3 pct. i CSI 300-indekset og Shanghai Composite.
Også i de øvrige markeder følges der trop - om end i en lavere takt. I Sydkorea ligger Kospi-indekset med en stigning på 0,4 pct., Taiex-indekset i Seoul stiger 0,2 pct., og Sydneys ASX-indeks lukker med et plus i størrelsesordenen 0,8 pct.
De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på knap 0,1 pct. mandag morgen.
Ritzau Finans
/ritzau/FINANS