Aktier

Aktierne torsdag middag: GN på himmelfart i positivt C20

GN Store Nord-aktien er torsdag på himmelfart efter et stærkt regnskab, og aktien leder fremgangen i C20 Cap-indekset på 0,5 pct. til 1021,55. Genmab-aktien viser også positive takter efter en ny duobody-konktrakt med biotekgiganten Gilead og Pandora-aktien er også i hopla. Til gengæld fortsætter Novozymes-aktien nedturen, og TDC-aktien bliver sendt lidt retur efter onsdagens optur. Det tyske Dax-indeks stiger 0,6 pct. til det højeste niveau siden december.

GN Store Nord stiger solide 9,1 pct. til 140,90 kr. efter at høreapparat- og headsetproducenten har aflagt regnskab for andet kvartal, hvor resultaterne ifølge finanshuset Jefferies overgik forventningerne selvom tabet af kontrakten til den amerikanske detailvaregigant Costco Wholesales eget mærke Kirkland Signature kan dæmpe den positive stemning. Finanshuset Bernstein fremhæver, at den positive overraskelse p både salg og indtjening bliver godt modtaget, idet forventningerne var lave efter det svage første kvartal.

Genmab leverer et comeback og stiger med 1,5 pct. til 1184 kr. efter at Genmab har indgået kommerciel aftale med biotekgiganten Gilead Science med duobody-teknologien. Det sker efter onsdagens fald på 5,4 pct. i kølvandet af tirsdagens sene regnskab. Aftalen med Gilead er en eksklusiv licensaftale og en option om duobody-teknologien til udvikling af bispecifikke antistofkandidater til et terapeutisk program rettet mod HIV. Genmab får en betaling på 5 mio. dollar samt får muligheden for potentielle milestensbetalinger på 277 mio. dollar det gælder udvikling og salgsmål for det første produkt samt yderlige milestones for efterfølgende produkter.

TDC-aktien steg onsdag med solide 7,0 pct. efter regnskabet for andet kvartal, men teleaktien sendes torsdag ned med 2,9 pct. til 36,27 kr. efter to sænkede anbefalinger. Både Nordea og Danske Bank sænker deres anbefalinger på aktien til hold fra køb, hvor begge finanshusets kursmål lyder på 40 kr. Danske Bank er opmuntret af den underliggende udvikling men aktien er nu på et niveau hvor risikoen, som finanshuset ser som betydelig, ikke helt afspejles.

Vestas stiger 1,2 pct. til 489,30 kr. efter at vindmølleproducenten har landet en amerikansk ordre på 139 vindmøller af typen V110 - 2.0 MW på 278 MW til kunden E.ON. Yderligere skriver fagbladet Ingeniøren, at Vestas' vindmølle V126 kommer til at skulle bruges til vindmølleprojektet Raskifte i de to norske kommuner Trysil og Åmot.

Pandora-aktien stiger 3,8 pct. til 893 kr. og dermed er aktien tilbage over niveau fra før tirsdagens regnskab. Tirsdag faldt aktien 4,2 pct. efter et skuffende regnskab, hvilket blev efterfulgt af en stigning på 3,7 pct. onsdag.

Novozymes-aktien fortsætter med et fald på 1,9 pct. til 281,30 kr. nedturen efter onsdagens regnskab og kursdyk på 11,8 pct. Jyske Bank har efterfølgende sænket anbefalingen på Novozymes-aktien til sælg fra reducer med et kursmål, der er sænket til 250 kr. fra 295 kr.

Oliepriserne dykkede onsdag sen eftermiddag efter de amerikanske olielagertal, og det presser A.P. Møller - Mærsk-aktien, som falder med 1,3 pct. til 9000. En tønde brentolie koster torsdag morgen 43,87 dollar. Brenten blev onsdag kortvarigt handlet i 45,5 dollar per tønde.

Solar, som falder 3,2 pct. til 353 kr., har overtaget trænings- og konsulentvirksomheden Euro Business School AS (EBS) med hovedkontor i Oslo i Norge.

Bang & Olufsen-aktien falder med 0,7 pct. til 73 kr. Elektronikselskabet har aflagt regnskab for det forskudte fjerde kvartal, hvor salget stegt marginalt og driftstabet blev forbedret til 72 mio. kr. fra et tab på 277 mio. kr. i samme periode i fjor. Koncernen venter fald i omsætningen i første kvartal, hvilket skyldes forsinkelse (udsættelse) af produktlanceringer.

Aktiefokus

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.