Ugens første aktiehandel i gang: Chr. Hansen ramt af Carnegie-melding
Den danske ingredienskoncern Chr. Hansen må ned at bide i grænset efter sure meldinger fra Carnegie, som sænket sin anbefaling på aktien. Der bliver leveret C20-plusser af Novo Nordisk, Vestas og Genmab, det danske C20 Cap-indeks åbner stort set uændret i 1.023,43 i en uensartet handel. Uden for C20-regi får Zealand Pharma solide kurssmæk.
Genmab-aktien stiger med 0,8 pct. til 1.118 kr. og Genmab kan muligvis være hjulpet af opkøbsspekulationer i biotekbranchen. Den amerikanske medicinalgigant Pfizer er tæt på at aftale et gigantopkøb af Medivation ifølge unavngivne kilder til Bloomberg News. Ifølge de unavngivne kilder kan opkøbet af Medivation blive annonceret mandag til en pris på 67,16 dollar per aktie. Et opkøb vil give Pfizer rettighed til prostatakræftmedikamentet Xtandi, som er i handel i USA.
Novo Nordisk-aktien kan nyde godt af lidt tiltrængt fremgang efter den seneste nedtur, og Novo Nordisk-aktien stiger med 1,0 pct. til 311,9 kr. Zeland Pharma dykker massivt med 11,1 pct. til 108, kr. Novo Nordisk får konkurrentnyt fra Frankrig, imens det for Zealand Pharma-investorerne er meldinger fra samarbejdspartneren Sanofi. Franske Sanofi må indsende ekstra data om kombinationsmedikamentet Lixilan til de amerikanske sundhedsmyndigheder, hvilket ifølge Sanofi betyder, at Pdufa-dagen (FDA's afgørelse om markedsføringsgodkendelse) udskydes med 3 måneder, så der nu tales om november 2016.
Chr. Hansen bliver sendt ned med 2,9 pct. til 404 kr. efter en sænket anbefaling hos Carnegie. Det svenske finanshus anbefalingen på Chr. Hansen til hold fra køb ifølge Bloomberg News.
Vestas oplever en lille fremgang og stiger med 0,2 pct. til 540 kr. Den japanske regering overvejer at sænke tilskuddet til vindmølleenergi ifølge unavngivne kilder den japanske avis Nikkei, som skriver, at industriministeren vil sænke feed in tariffs med 1-2 yen fra april 2017 fra de nuværende 22 yen. Yderligere overvejes en nedskæring til 17-18 yen over de kommende år. Nikkie skriver, at støtten vil blive gennemgået senere på året.
Aktiefokus