Inden aktiemarkedet åbner: Der er surmuleri fra morgenstunden
Der er torsdag morgen lagt op til, at stemningen på de store europæiske fondsbørser vil være moderat negativ, hvor det tyske dax30-indeks kan falde i omegnen af 0,2 pct. Det kan smitte af på de danske aktier, hvor Genmab vil trække opmærksomhed. Uden for C20-regi er fokus rettet mod Unibrew, som har leveret et stærkt regnskab og biotekselskabet Veloxis, som har sænket sine forventninger til 2016. yderligere afventer investorerne regnskaber fra Rockwool og Sydbank.
Genmab, som onsdag lukkede med et fald på 2,6 pct. i 1.126 kr., beretter via en børsmeddelelse, at data fra fase III for Castor-studiet er blevet publiceret i New England Journal of Medicine. Det er for daratumumab til behandling af recidiverende eller refraktær myelomatose (til behandling af knoglemarvskræft). Det er data som blev præsenteret på 2016-årsmødet i American Society of Clinical Oncology (ASCO) og på den 21. kongres i European Hematology Association (EHA). Koncernchefen Jan van de Winkel fortæller, at dataene fra dette studie udgjorde en del af de data, der lå til grund for denne måneds supplerende registreringsansøgning, der blev indsendt til FDA samt indsendelsen af ændringen til markedsføringstilladelsen til det Europæiske Lægemiddelagentur.
Nordea får opmærksomhed, efter at den pannordiske bank vil sammenlægge sine baltiske aktiviteter med norske DNBs aktiviteter i Baltikum. Svenske Swedbank er en ledende aktør i Baltikums banksektor. Generelt havde bankaktierne er god osndag, og Nordea endte med en stigning på 1,54 pct. i 78,95 kr. Jyske Bank-aktien var flyvende med en stigning på 3,1 pct. til 307,80 kr.
Danmarks næststørste bryggeri Royal Unibrew var sent onsdag aften aktuel med halvårsregnskab, hvor regnskabstallene er bedre end ventet, og prognoserne får et lille nøk opad. Det blev til et salg på 1,81 mia. kr. i andet kvartal 2016, hvor analytikerne havde regnet med 1,74 mia. kr. Driften (EBITDA) blev på 408 mio. kr., hvor analytikerprognosen var på 392 mio. kr. Unibrew venter en EBITDA på 1,240-1,290 mia. kr., hvilket er et lille løft fra tidligere ventet 935-985 mio. kr. Unibrew aktien lukkede onsdag med et fald på 1,5 pct. i 314 kr.
Biotekselskabet Veloxis fremlagt regnskab for andet kvartal efter onsdagens lukketid. Veloxis sænker forventningerne til 2016, hvor der nu ventes et tab på 25,0-31,0 mio. dollar, hvor selskabet tidligere havde ventet et tab mellem 17,6-23,4 mio. dollar. Nedjusteringen skyldes øgede omkostninger i forbindelse med restruktureringen. Yderligere er omkostningerne til bonus til ledelsen også med til at påvirke forventningerne. Veloxis lukkede onsdag med et fald på 3,5 pct. i 1,37 kr.
Aktiefokus