Inden aktiehandlen går i gang: Mærsk kan overdøve stilheden i markedet
Aktionærerne kan endnu engang konstatere, at den strategiske plan for Mærsk-gruppen er kilde til spekulationer, og Berlingske skriver, at konglomeratet nu henter ekstern hjælp og nævner direkte storbankerne Danske Bank og Nordea. Det kan hjælpe Mærsk-aktien og skabe røre i et marked, hvor stemningen stort set er neutral. Simcorp får opmærksomhed med sin regsnkabspræsentation.
A.P. Møller - Mærsk er på vej til at hyre banker til at hjælpe sig med en opsplitning af koncernen ifølge Berlingske, som ikke nævner sine kilder til informationen. Avisen skriver, at strategiplanen vil ændre den store shipping- og olievirksomheds udseende markant. Berlingske fortæller, at Mærsk hidtil har holdt arbejdsopgaverne med strategiplanen på få interne hænder, men at man nu rækker ud efter hjælp fra blandt andet Danske Bank og Nordea. Berlingske nævner dog også, at Mærsk har bekræftet over for avisen at den har hentet assistance udefra. A.P. Møller - Mærsks B-aktie lukkede torsdag med et fald på 1,26 pct. i 9825 kr.
Simcorp beretter, at ordrerne i første halvår har været rekord høje, og koncernchef Klaus Holst fortæller, at ordreindgangen i halvåret har været tilfredsstillende. Han nævner, at underliggende er forretningsaktiviteten meget høj. Alligevel ligger Simcorp salg og indtjening på den svage side af forventningerne. Det blev til en stigning i salget på 2,9 pct. til 128,1 euro i første halvår, hvor vækst i lokal valuta lyder på 5,1 pct. Simcorp skriver, at non-gaap opgørelsen afspejler en vækst i salget på 6,6 pct. og 8,8 pct. i lokal valuta. Simcorps salget ligger under analytikerprognosen på 130 mio. euro. Driften (EBIT) er også på den svage side af forventningerne. Simcorp lukkede torsdag med fald på 0,9 pct. i 356,7 kr.
Rockwool-aktien, som er medlem i LargeCap-familien, endte torsdag med et fald på hele 5,7 pct. til 1282 kr. efter et stærkt regnskab, men Rockwool efterfølgende meldinger om salgsudfordringer i Østeuropa (Rusland) skræmte investorerne. Rockwool får fredag morgen en kold skulder fra det svenske finanshus Carnegie, som sænker sin anbefaling på isoleringsaktien til hold fra køb. Sydbank sænkede torsdag sin anbefaling på Rockwool til hold fra køb.
Aktiefokus