Aktier

Aktier/middag: Mærsk og banker topper sivende marked

Mærsk er sammen med Jyske Bank, Danske Bank og Nordea blandt de få aktier, der holder sig oven vande på det danske aktiemarked fredag, hvor efterveerne af et let skuffende møde i Den Europæiske Centralbank (ECB) tynger stemningen.

Omkring middagstid falder det toneangivende C20 Cap-indeks med 0,2 pct. til 1.033,04 efter et fald på 0,5 pct. torsdag.

Torsdag fastholdt ECB sin nuværende pengepolitik, og det var en mindre skuffelse for investorerne, der havde håbet på en forlængelse af det gigantiske opkøbsprogram af obligationer, hvor der bliver købt for 80 mia. euro om måneden i et forsøg på at sætte gang i væksten og inflationen.

- Et lille fald til aktierne er en efterreaktion på ECB-mødet torsdag, hvor der ikke kom yderligere lempelser af bankens pengepolitik. Det skuffede investorerne og satte sig i aktierne i Europa - det har også påvirket stemningen i Asien, og det ser stadig ud til at påvirke markedet, siger Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje.

I toppen af C20 Cap-indekset ligger Mærsk pænt til. Investorerne kan konstatere, at raterne på containerfragt er steget en anelse i den forgangne uge.

Samtidig har det norske finanshus ABG Sundal Collier ifølge Bloomberg løftet kursmålet for aktien til 12.200 kr. fra 10.500 kr. Anbefalingen er fortsat "køb" for B-aktien, som fredag stiger 1,1 pct. til 10.260 kr.

I det samme luftlag finder man Jyske Bank, der stiger 0,9 pct. til 319,40 kr. Nordea følger lige efter med et hop på 0,8 pct. til 67,20 kr., mens Danske Bank -aktien ligger 0,2 pct. højere i 196,10 kr.

- Bankerne ligger generelt set pænt til. Jeg tror, at det skyldes, at yderligere lempelser af pengepolitikken hos ECB formentlig ikke bliver rentesænkninger på indskud. Det er positivt for bankerne, som i øjeblikket har det svært med negative renter, siger Otto Friedrichsen.

Vestas tager også plads i den øvre del af C20 med en stigning på 0,5 pct. til 565 kr. Goldman Sachs har løftet kursmålet til 680 kr. fra 550 kr. og gentaget sin købsanbefaling.

I bunden af indekset ligger Lundbeck, der torsdag fik afvist en appelsag hos EU-Domstolen. Selskabet blev i 2013 dømt for at have betalt kopiproducenter for at forsinke lanceringen af produkter, men dommen og bøden på 700 mio. kr. blev stadfæstet til skuffelse for Lundbeck, der overvejer at anke. Pengene er dog for længst øremærket. Aktien falder 2,5 pct. til 262,30 kr.

Der er også pres på Novo Nordisk -aktien, efter at den amerikanske storbank JPMorgan ifølge Bloomberg har sænket anbefalingen til "neutral" fra "overvægt" og jernet kursmålet ned til 305 kr. fra 450 kr. Aktien dykker 0,9 pct. til 299,90 kr.

Blandt selskaberne uden for C20 er der nyt fra industrivirksomheden Schouw & Co., som for omkring 1 mia. kr. har solgt sin ejerandel af hollandske Kramp, der leverer reservedele og tilbehør til landbruget. Prisen ligger 445 mio. kr. over den bogførte værdi. Schouw-aktien stiger 4,2 pct. til 447,50 kr.

Fremgang er der også til det dansk-britiske vagt- og sikkerhedsselskab G4S. Amerikanske Morgan Stanley har ifølge Bloomberg hævet anbefalingen af aktien til "overvægt" fra "undervægt", mens kursmålet er løftet til 25,08 kr. fra 17,32 kr. G4S-aktien stiger 2 pct. til 22,07 kr.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.