Aktier

Europa/aktier: Råvareselskaber trækker indeks i grønt

De europæiske aktiemarkeder stiger onsdag middag, men kan se tilbage på det største fire dages fald i to måneder. Stigningen onsdag er båret frem af råvareselskaberne, der nyder godt af, at blandt andet olieprisen stiger. Men i skyggen sidder investorerne og lurer på, hvad der kommer til at ske fra centralbankernes hånd.

I sidste uge undlod Mario Draghi, der er chef for Den Europæiske Centralbank, at komme med yderlige pengepolitiske lempelser - og nu venter investorerne på, hvad Federal Reserve og Bank of Japan har med i næste uge i forbindelse med deres rentemøder.

- Draghi kan have skuffet markederne. Men træder vi et skridt tilbage, så fortsætter ECB faktisk med at tilføje likviditet i markedet i et højt tempo. Det drejer sig om betydelige mængder stimuli - og det giver et rimeligt miljø for risikofyldte aktiver, siger Daniel Murray, chefanalytiker hos EFG Asset Management, til Bloomberg News.

Den britiske råvarekæmpe Glencore ligger onsdag middag i et plus på 4,6 pct. i det brede europæiske Stoxx 600-indeks, hvor selve underindekset ligger til et plus på 2,8 pct. Også britisk-mexicanske Fresnillo og britiske Anglo American stiger henholdsvis 4,0 og 3,8 pct. - og Stoxx 600 stiger samlet med 0,4 pct.

Onsdag kom der nyt om tyske Bayers kamp om at overtage amerikanske Monsanto i forsøget på at danne verdens største producent af såsæd og pesticider. Bayer stiger med 3,2 pct., efter at kilder med kendskab til sagen har sagt, at Monsantos øverste ledelse støtter overtagelsestilbuddet fra det tyske selskab, der angiveligt skulle have hævet prisen per aktie til 128 dollar fra 127,50 dollar. Det vil give en værdi af Monsanto på 56 mia. dollar, skriver Bloomberg.

Selskabet med det største fald i kursen onsdag i Stoxx 600 er Ocado Group, der er den største britiske onlinebutik inden for dagligvarer. Onsdag falder selskabet 8,0 pct. og har dermed på to dage barberet en femtedel af kursværdien væk. Onsdagens fald kommer, efter at selskabet har fået sænket sin anbefaling af det franske finanshus Exane BNP Paribas til "underperform" fra "neutral" i kølvandet af selskabets regnskab for tredje kvartal, der blev offentliggjort tirsdag. Heri skrev Ocado Group, at konkurrencen er stigende, og marginerne pressede.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.