Aktier

USA/aktier: Fra plus til minus og tilbage til udgangspunktet

Det amerikanske aktiemarked lukkede tæt på udgangspunktet onsdag, men det var ikke uden udsving i dagens løb, der bød på både op- og nedture. Fald i oliepriserne tyngede energiselskaberne, mens Apple igen viste positive takter.

S&P 500-indekset lukkede onsdag med et minus på knap 0,1 pct. i 2.125,77. De tunge aktier i Dow Jones faldt 0,2 pct. til 18.034,77, mens Nasdaq-papirerne sluttede i positivt territorium efter en stigning på 0,4 pct. til 5.173,77.

Der var ingen økonomiske indikationer eller holdepunkter, og markedet svingede dagen igennem mellem plus og minus, mens investorerne forsøgte at følge strømmen uden at have fast grund under fødderne.

- Markedets bevægelser de seneste par dage har været så ekstreme, at man faktisk ønsker sig lidt mere normale forhold. Markedsdeltagerne forsøger at gøre klar til næste uge, når Federal Reserve kommer med en beslutning. Omsætningen er høj, og investorerne er ved at positionere sig i forhold til Federal Reserve, valget, og hvad der nu ellers er at bekymre sig over, siger chefstrateg Frank Ingarra fra North Coast Asset Management i Connecticut til Bloomberg News.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er nu gået ind i en stille periode op til næste uges rentemøde, og investorerne ser frem til torsdagens økonomiske udgivelser med blandt andet detailsalg og industriproduktion, mens fredag byder på inflationstal.

De amerikanske aktiefutures ligger med fald på 0,1-0,2 pct. torsdag morgen.

Kun fire af de 11 sektorer i S&P 500-indekset lukkede positivt, og det var med it-sektoren i top.

Ikke mindst en stigning i Apple på 3,5 pct. var med til at trække hele sektoren op til et samlet plus på 0,6 pct.

Forudbestillingerne på den ny iPhone 7 har vist sig højere end forudset, og samtidig får Apples smartphones medvind af de store problemer, som hovedkonkurrenten Samsung har på grund af telefoner, der risikerer at eksplodere under opladning.

Energiaktierne indtog pladsen som bundprop med et sektorfald på 1,2 pct. De officielle amerikanske olielagre viste samme stigende tendens som en opgørelse fra American Petroleum Industri, og resultatet var kursfald til de store olieselskaber med Exxon Mobil og Chevron i spidsen med fald på henholdsvis 0,7 pct. og 1,0 pct.

Blandt de øvrige selskaber var der bud efter Monsanto, efter at selskabets ledelse har fundet fælles fodslag med tyske Bayer, der vil betale 128 dollar per aktie for det amerikanske grovvareselskab. Monsanto steg 0,6 pct.til godt 106 dollar.

Finanskoncernen Wells Fargo var igen i søgelyset på grund af skandalen om fusk med produktsalgsmål. Onsdag kom det frem, at den tidligere chef for den afdeling, hvor medarbejdere snød for at leve op til opskruede salgsmål, forlod banken med en bonus på 125 mio. dollar. Wells Fargo droppede yderligere 0,9 pct.

Storinvestoren Carl Icahn har bedt Federal Trade Commission om tilladelse til at købe op til halvdelen af Herbalife efter at have købt næsten 3 mio. aktier alene i de seneste par uger. Herbalife steg knap 4 pct.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.