Aktier

Aktier/middag: TDC trækker C20 mod flot ugestart

De danske aktier sigter mod en god start på den nye uge mandag formiddag, hvor der er små til moderate stigninger blandt hovedparten af elitepapirerne i C20 Cap-indekset.

Igen er TDC med i toppen efter sidste uges salgsrygter, og også Novo Nordisk stiger en smule videre efter de flotte studieresultater med GLP-1-analogen Semaglutid, der blev præsenteret ved diabeteskonferencen i München i sidste uge.

Udsvingene er dog generelt ganske begrænsede - det største på 1,7 pct. - og samlet set stiger C20 Cap med 0,7 pct. til 1034,40.

Investorernes hovedfokus ligger i denne uge på to rentemøder - et hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og et hos den japanske ækvivalent, Bank of Japan. Retningerne hos de to er dog forskellige; i USA taler man således om, hvornår den næste renteforhøjelse kommer, mens man i Japan taler om behovet for flere lempelser.

Blandt enkeltaktierne synes teleselskabet TDC fortsat at være lidt af en investorfavorit mandag, hvor papiret igen er i front for C20 Cap med en stigning på 1,7 pct. til 38,70 kr.

Baggrunden er tilsyneladende fortsat sidste uges rygtehistorier om, at den amerikanske kapitalfond Apollo skulle være beredt til at levere et forhøjet bud på TDC, efter at tilnærmelserne i starten af juli blev afvist på grund af en for lav pris.

TDC selv har fortsat ikke kommunikeret noget til markedet, men aktien har været i fremdrift tre handelsdage i træk og er siden torsdag eftermiddag, hvor rygterne startede, steget med godt 7 pct.

Novo Nordisk-aktien er ligeledes fortsat i god form, efter at medicinalselskabet fredag morgen kunne fremvise umiddelbart lovende hjerte-kar-data med GLP-1-analogen Semaglutid.

Det lover ifølge flere analytikere godt for fremtiden på den tiltagende vigtige del af markedet for diabetesbehandling. Novo Nordisk stiger med 0,7 pct. til 309,50 kr. efter fredagens stigning på 1 pct.

Et andet medicinalselskab - Lundbeck - har det også godt i mandagens handel, hvor aktien får debut i det brede paneuropæiske aktieindeks Stoxx 600. Lundbeck stiger med 1,3 pct. til 266,70 kr.

Fredag var en hård dag for bankpapirerne, der faldt sammen med de tilsyneladende sidste reelle forventninger om, at Federal Reserve faktisk vil hæve renten allerede ved mødet i denne uge.

Laver renter er skidt for en bankforretning, da netop renteindtægterne udgør den største del af indtægterne. Men mandag får særligt Danske Bank og Nordea comeback med stigninger på henholdsvis 1,1 pct. til 191,80 kr. og 1,2 pct. til 65,90 kr.

Lidt mindre godt går det for Jyske Bank, der stiger 0,4 pct. til 314,80.

Også Mærsk-papirerne har det bedre mandag, efter at de faldt til bunds i fredagens handel i takt med dykkende oliepriser. Mandag stiger priserne igen, og Mærsks B-aktie løftes 1,1 pct. til 10.130 kr.

Blandt sidepapirerne er dagens store samtaleemne tekstilselskabet Gabriel Holding, der fredag opjusterede forventningerne til hele regnskabsåret 2015/16, som kun løber til udgangen af september, så der nu sigtes efter en omsætning på 390 mio. kr. samt et overskud før skat på 43 mio. kr.

Tidligere ventede selskabet et salg på 385 mio. kr. og et resultat før skat på 37 mio. kr.

Det gav en stigning på 6,7 pct. fredag, og mandag stiger aktien videre med 11,3 pct. til 534 kr.

Fodboldklubben Brøndby IF er omvendt i dårlig form på børsen mandag, efter at klubben søndag fik det første nederlag i denne sæson i Superligaen og dermed måtte afgive førstepladsen til ærkerivalerne fra FC København. Aktien falder med 4,1 pct. til 0,94 kr.

Hos Scandinavian Private Equity A/S - bedre kendt som blot Speas - fragår der mandag et ekstraordinært udbytte på 1000 kr. per aktie. Aktien falder med 3,3 pct. - eller 400 kr. - til 11.900 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.