Aktier

Aktier/middag: NKT nyder investorernes gunst på ny plusdag

Et opkøb og en opsplitning sikrer onsdag NKT maksimal omtale og en tocifret kursfremgang på det hjemlige aktiemarked, der generelt er præget af ganske god stemning.

C20 Cap-indekset stiger for tredje børsdag på stribe - denne gang med 0,5 pct. til 1.043,73 - løftet af blandt andre Genmab efter et rekordstort månedligt salg af kræftmidlet Darzalex. Også TDC, der angiveligt er under belejring af den amerikanske kapitalfond Apollo, er strøget til vejrs, mens Mærsk-aktierne ligger og roder i bunden af markedet.

Onsdagens helt store historie er dog NKT, der med god hjælp fra bankforbindelserne Nordea og Danske Bank har skrabet 6,2 mia. kr. sammen til at overtage svensk-schweiziske ABB Cables.

Købet ventes gennemført i første kvartal og vil styrke NKT Cables. Samlet ventes årlige synergieffekter på 30 mio. euro fra og med 2019, og investorerne vil tillige få mulighed for at købe sig ind i en mere ren kabelforretning, idet NKT splittes i to børsnoterede selskaber, nemlig Nilfisk og så NKT Cables, der får fiberlaser-virksomheden Photonics med under sit nyt tag.

- Ved at skille selskaberne op får vi en investorbase, som er mere begejstret for det selskab, der investeres i. Det kan give en bedre prisfastsættelse, og den prisfastsættelse kan vi jo bruge på mange måder, blandt andet når vi går ud for at købe selskaber fremadrettet, begrunder NKT's bestyrelsesformand, Jens Due Olsen, over for Ritzau Finans.

Også blandt analytikere bliver der taget godt imod planerne.

- Jeg ser det her som værende positivt. Det kommer til at synliggøre nogle værdier, der tidligere har været skjult. Der har været indregnet en ret stor konglomeratrabat i NKT-aktien, og den skal væk nu, siger Janne Vincent Kjær, der er vicechef for aktieanalyse hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

NKT stiger 12,3 pct. til 417,90 kr.

Blandt C20-aktierne er Genmab højdespringer efter en stigning på 2,4 pct. til 1.150 kr.

Biotekselskabets kræftmiddel Darzalex satte salgsrekord i august med 46,5 mio. dollar. Det var en fremgang på 25 pct. i forhold til juli, viser data fra det amerikanske analysehus Symphony Health offentliggjort af Bloomberg News.

Der er også pæn fremgang til TDC, der ligger 2,1 pct. højere i 39,56 kr. Telekoncernen trækker fortsat overskrifter som følge af vedholdende rygter om et amerikansk forsøg på at opkøbe teleselskabet.

Onsdag er det i form af en artikel i Berlingske Business om, at TDC har sat de amerikanske sværvægtere JPMorgan og Morgan Stanley ind som forsvarsværn mod et aggressivt angreb fra kapitalfonden Apollo. Amerikanerne har til gengæld angiveligt allieret sig med Lizard og FIH.

Fra Japan har banksektoren fået en håndsrækning fra landets centralbank, der har annonceret, at den vil forsøge at kontrollere rentekurven, så spændet mellem de korte og lange renter øges. Og det er noget, der falder i god jord i banksektoren, da den derved vil få lettere ved at tjene penge.

Meldingen løfter endda også de europæiske bankaktier over en bred kam. Sektoren er den mest stigende i Europa onsdag middag, og herhjemme stiger blandt andre Jyske Bank og Nordea henholdsvis 1,3 pct. og 1,2 pct. til kurserne 313,60 kr. og 66,90 kr. Danske Bank ligger 0,9 pct. højere i 193,40 kr.

Senere i aften offentliggør den amerikanske centralbank rentekommuninké. Der ventes ingen renteændringer, men analytikere håber på signaler, der kan afgøre timingen for den næste renteforhøjelse.

I bunden af C20 Cap ligger A.P. Møller -Maersk B til et fald på 0,8 pct. til 9.870 kr. Den britiske storbank Barclays har sænket anbefalingen af Mærsk-aktien til "ligevægt" fra "overvægt". Kursmålet er samtidig skåret til 9.000 kr. fra 9.300 kr.

Blandt sidepapirerne falder Small Cap Danmark med 7,5 kr., eller 9,7 pct., da aktien ikke længere handles inklusive retten til et udbytte på 8 kr.

Nets har varmet op til sin snarlige børsnotering med en ny meddelelse til fondsbørsen. Salget af aktier lukkes nu allerede torsdag klokken 11, og betalingskoncernen vil fredag oplyse den endelige udbudskurs. Selskabet satte aktierne til salg i intervallet 130-160 kr., men ifølge rygter på aktiemarkedet er det efterfølgende blevet indsnævret til 145-160 kr. som følge af stor efterspørgsel.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.