Aktier

Aktier/middag: Mærsk holder sig oven vande i positivt marked

I et generelt optimistisk dansk aktiemarked holder A.P. Møller-Mærsk fast i sit positive momentum torsdag middag, efter at konglomeratet fra morgenstunden kom med sin længe ventede strategiplan.

Nyheden om, at selskabet deler sig i to, så det fremover vil bestå af en transport- og logistikdivision og en energidivision og samtidig vil forsøge at skille sig af med alle olierelaterede forretningsenheder, fik ved markedsåbning Mærsk B-aktien til at stige mere end 3 pct.

Siden er begejstringen dog dalet en anelse, og kort før middag ligger B-aktien 1,2 pct. højere til 10.020 kr.

- Det var måske forventningens glæde, som trak den op fra morgenstunden. Vi så en pæn stigning, men Mærsk kom så også med noget af det, som markedet havde forventet. Derfor ligger aktien også, hvor den gør i øjeblikket, vurderer Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank.

Siden i sommer, hvor selskabet sagde farvel til topchef Nils Smedegaard Andersen og samtidig varslede en ny strategi inden udgangen af september, er aktierne i virksomheden steget.

Dermed havde flere investorer positioneret sig forud for offentliggørelsen af strategiplanen, hvilket også skal med i historien om den milde stigning i torsdagens handel.

- Specielt udlandet havde drevet aktien op inden meddelelsen. Det var måske med forventning om, at der ville komme endnu mere. Men nu har man så delt det op i to selskaber, og det var også det, som de danske investorer havde set som det mest nærliggende, der ville ske, lyder det fra Ole Kjær Jensen.

I det resterende danske aktiemarked, hvor eliteindekset C20 Cap stiger 0,4 pct. til 1.044,22, indtager Novo Nordisk en bundplacering i indekset med et fald på 1,2 pct. til 303,90 kr. Tidligere på formiddagen havde medicinalaktien ligget omkring 1,7 pct. lavere.

- Den amerikanske dollar er blevet svækket siden onsdag, men det burde nok ikke kunne forklare et fald på 1,7 pct., påpeger Ole Kjær Jensen.

I stedet kan det påvirke Novo-aktien, at en af de største private sygekasser i USA, Unitedhealth, ifølge en analyse fra Bernstein har fravalgt indkøb af Sanofis langtidsvirkende insuliner, Toujeo og Lantus, for i stedet at gå med Eli Lillys Lantus-efterligning Basaglar.

I samme ombæring skal Unitedhealth også have ekskluderet indkøb af Novo Nordisks langtidsvirkende insulin Levemir, skriver Bloomberg News, som henviser til analysen fra Bernstein.

Blandt sidepapirerne var det onsdag NKT, der stjal billedet på det danske aktiemarked. Selskabet annoncerede en opsplitning af de to selskaber Nilfisk og NKT Cables, mens det samtidig løftede sløret for opkøbet af konkurrenten ABB Cables til 6,2 mia. kr.

Det har fået Handelsbanken til at hæve sin anbefaling af aktien til "akkumuler" fra "reducer". Samtidig bliver kursmålet løftet til 455 kr. mod tidligere 375 kr.

Selskabets aktie steg onsdag 14,5 pct. til 426,10 kr. Torsdag middag stiger aktien 0,2 pct. til 427,00 kr.

Desuden har Scandinavian Tobacco Group oplyst, at selskabet lukker to fabrikker - heriblandt fabrikken i Nykøbing Falster - så der fremover vil være 12 produktionssteder. Dermed bliver selskabets effektiviseringsplan fremrykket med et år.

Det betyder, at STG nu venter at nå sit mål om årlige besparelser i omkostningsbasen - sammenlignet med 2014 - på 140 mio. kr. allerede ved udgangen af 2017 mod tidligere udgangen af 2018. Aktien stiger med 0,9 pct. til 112,50 kr.

Fra banksektoren har færøske BankNordik oplyst, at det har fået godkendt salget af den islandske forsikringsvirksomhed Vørður til Arion Banki af konkurrencemyndighederne på Island.

Salget vil - som tidligere meldt ud - styrke bankens kapitalgrundlag med 100 mio. kr., som efter planen ryger tilbage til aktionærerne i 2017. Aktien stiger med 4,8 pct. til 130,00 kr.

Derudover lukker Nets i løbet af torsdagen for tegningen af aktier i selskabet. Forinden er prisintervallet angiveligt blevet indsnævret fra 130-160 kr. per aktie til nu 145-150 kr.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.