Obligationer

Obligationer/tendens: Debat og nøgletal kan sparke liv i renten

Det tegner til en forholdsvis rolig tirsdag morgen for de danske obligationshandlere, som til gengæld kan få mere at se til ud på eftermiddagen.

Her kommer nemlig et par amerikanske nøgletal, ligesom der bliver rettet fokus mod Storbritannien, hvor politikerne skal debattere ændringer til den brexit-aftale, som premierminister Theresa May tidligere har forhandlet på plads med EU - og senere fået stemt ned i det britiske parlament.

- Dagens vigtigste begivenhed bliver afstemningen i det britiske parlament om ændringsforslag til Theresa Mays brexit-aftale.

- Det kan dog give mindre rentestigninger onsdag morgen, hvis parlamentet stemmer det såkaldte Cooper ændringsforslag igennem, da det vil minimere risikoen for et "no-deal" scenarie, skriver makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

Mens der onsdag morgen kan komme mindre rentestigninger, ser der tirsdag morgen ikke ud til at skulle ske det helt store i de danske renteniveauer. På aktiemarkedet indikeres der kun mindre indeksbevægelser, og sammenlignet med ved dansk børslukning mandag er der ikke sket meget i de toneangivende amerikanske obligationsrenter.

Tirsdag morgen bliver den tiårige amerikanske statsobligation handlet med en rente på 2,74 pct., hvilket er samme niveau, som da handlen blev lukket herhjemme mandag. For den tiårige danske statsobligation endte mandagen med en rente på 0,14 pct., hvilket var 1 basispoint højere end fredag ved børslukning.

Fra nøgletalssiden kan investorerne tirsdag eftermiddag se frem til seneste opgørelse over de amerikanske engroslagre og den amerikanske forbrugertillid. Sidstnævnte ventes at falde til indeks 124 fra indeks 128,1 i den seneste opgørelse ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.