Obligationer

Obligationer/middag: Lidt skuffende tyske BNP-tal presser renten

De nordeuropæiske renter trækker nedad i formiddagens obligationshandel, og ved middagstid handles den tiårige toneangivende danske statsobligation med en rente på 0,03 pct.

Det er 1 basispoint lavere end niveauet ved såvel lukketid onsdag og i den indledende handel torsdag morgen, og dermed følger den danske rente sin tyske makker, der falder 1 basispoint.

Baggrunden for rentefaldet synes at være dagens tal for udviklingen i den tyske økonomi i fjerde kvartal sidste år.

De foreløbige nøgletal for det tyske BNP lå til den skuffende side med nulvækst på kvartalsbasis regnet i sæsonkorrigerede tal og en vækst på 0,6 pct. på årsbasis justeret for antal arbejdsdage. Ifølge Bloomberg News var der ventet en stigning på 0,1 pct. på kvartalsbasis og på 0,7 pct. på årsbasis.

- Selv om tallene viser, at Tyskland lige netop undgår recession, så viser de også, at den tyske økonomiske vækst er svag. Og i en tid med fokus på problemer i den europæiske økonomi - i Italien og med brexit - kan det bekymre, at udviklingen i den største økonomi er en spids lavere end ventet, mener chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm.

Efterfølgende har BNP-tal for eurozonen vist en udvikling i økonomien, som ligger helt på linje med det ventede både på kvartalsbasis med et plus på 0,2 pct. og på årsbasis med en vækst på 1,2 pct.

Senere torsdag kommer der fra USA det ugentlige tal for nytilmeldte ledige og en statistik for forretningslagrene i november samt producentpriserne i januar.

Det væsentligste amerikanske nøgletal er dog formentlig målingen af detailsalget i december, hvor økonomerne ifølge estimater fra Bloomberg News regner med en fremgang på 0,1 pct. sammenlignet med november.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.